Gå til hoved-indhold
10. marts 2023 - kl. 00.03

Anbefaler nej til ønske om gadebelysning i Kilden

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    De er blandt andet ingen gadebelysning her på Ryetsvej.
Af: Michael Frederiksen

Tredje gang lader ikke til at blive lykkens gang for grundejerforeningen i Kilden, der har rettet henvendelse til Frederikshavn Kommune vedrørende ønske om at få etableret gadebelysning i Kilden.

Der er på nuværende tidspunkt belysning nogle steder, men der er ikke belysning på eksempelvis Ryetsvej i Gl. Kilden.

Der har tidligere to gange været søgt om belysning på strækningen. På Teknisk Udvalgs møde 22. juni 2005 blev beslutningen, at ansøgningen ikke kunne imødekommes med begrundelsen, at der ved el-tilslutning ikke var betalt gadebelysningsbidrag.

I forbindelse med behandling forud for Teknisk Udvalgs møde 18. maj 2015 kunne ønsket heller ikke imødekommes.

Gadebelysningskontrakten med Forsyningen består af to hoveddele, henholdsvis omkostninger til energi samt drift og vedligehold af eksisterende anlæg, herunder udskiftninger til mere energieffektive løsninger.

Ny-anlæg skal derfor som udgangspunkt finansieres som anlægsbevilling. Der er i budgettet ikke afsat midler til etablering af nye belysningsanlæg, så udvidelser, eksempelvis ved anlæg af nye cykelstier, finansieres fra de enkelte projekter og bliver derefter optaget til drift og vedligehold i kontrakten.

Ved anlæg langs eksisterende strækninger er der således ikke en anlægsbevilling.

Center for Ejendomme, Park og Vej indstiller til politikerne i Teknisk Udvalg, at der gives afslag på grund af manglende finansieringsmulighed indenfor nuværende budgetramme.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...