Gå til hoved-indhold
15. februar 2021 - kl. 14.02

Badminton: RSL Final 4 flyttes fra april til juni

  • 1 af 2
    FOTO: Skagens Avis
  • 2 af 2
    VEB møder enten Skovshoved eller Værløse i DM-semifinalerne. Foto: Skagens Avis
Af: Michael Frederiksen

Badminton Danmark oplyser i dag, at RSL Final 4 flyttes fra 23.-24 april til 22.-23. juni.

RSL Final 4 har været planlagt til afvikling 23.-24. april, men denne dato giver flere udfordringer, og det er derfor besluttet at flytte arrangementet.

Den aktuelle corona-situation betyder, at den forventede afrejse til EM i Ukraine falder sammen med RSL Final 4. Derudover er TV2 udfordret på de valgte datoer, og kan ikke garantere at kunne sende TV fra RSL Final 4 i april.

Badminton Danmark har derfor besluttet, at RSL Final 4 flyttes til tirsdag 22. og onsdag 23. juni.

Semifinalerne afvikles tirsdag, og onsdag (Skt. Hans-aften) spilles bronzekampen efterfulgt af finalen. De endelige spilletider fastsættes senere.

VEB, Team Skælskør-Slagelse, Værløse og Skovshoved er de fire hold, som skal kæmpe om DM-guldet. VEB skal som vinder af grundspillet vælge sin modstander i semifinalerne. Valget står mellem Værløse og Skovshoved.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...