Gå til hoved-indhold
02. juli 2022 - kl. 12.07

Det går godt for Bangsbo Frejas årgang 2008

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    FOTO: Privat
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Drengene fra Bangsbo Freja har netop modtaget Godt Gået Prisen 2021 for at blive jyske mestre 2021, hvilket ikke er sket i Bangsbo Freja siden 1968. Borgmester Birgit S. Hansen inviterede hele holdet til at deltage i prisoverrækkelsen i Det Musiske Hus.

Drengene blev til prisoverrækkelsen overrasket, da de også vandt prisen som det bedste hold 2021.

Drengene har siden mesterskabet klaret sig super godt og er rykket op to gange på et år og spiller nu i Liga 2B som det højest rangerende hold i Frederikshavn Kommune i deres aldersgruppe. De lokale modstandere er nu udskiftet med hold fra blandt andet Aarhus, Viborg og Thisted.

Lige nu arbejder drengene samt de voksne omkring holdet på højtryk for at samle penge ind til en forestående tur til Spanien i uge 42, hvor de skal deltage i en international turnering. Et stort arbejde, hvor drengene i høj grad lærer, at de skal yde, før de kan nyde.

Drengene har lavet arbejde for private og virksomheder, der vil støtte holdet økonomisk, samt samlet pant.

Nanna Høeg, som er en af de voksne, der hjælper til med koordinering af indsamlinger, siger:

- Det er meget værd at kunne hjælpe drengene med at indsamle penge til turen. Ikke mindst fordi prisen for at komme afsted er steget på samme måde som de fleste andre ting, og det gør, at 4.000-5.000 kr. pr. deltager kan være en stor udgift for en familie. Håbet er, at drengene kan få egenbetalingen ned i så lavt et niveau, at alle kan komme med på turen.

Derfor lyder opfordringen fra Nanna Høeg:

- Har du pantflasker, der står og fylder, så hjælper holdet dig gerne af med dem.

Skulle du have lyst til at støtte de fodboldglade drenge, kan du ringe til Nanna Høeg på telefon 9391 8444 eller Mette Nørgaard på telefon 2562 2023.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...