DM-guld og ny PR til Willas Mogensbæk i spydkast
Willas Mogensbæk, Sæby Atletik, vandt i weekenden guld i spydkast i DM Ungdom, som blev afviklet på Tårnby Atletikstadion på Amager.
I det sidste kast, ud af seks forsøg, sendte Willas Mogensbæk spyddet ud over den magiske grænse på de 50m, og landede det på 50,66m. Han lå inden sit afsluttende kast på andenpladsen med et kast på 49,08m.
Willas Mogensbæk havde hurtigt armene i vejret, efter spyddet var sendt afsted, da han fornemmede længden på kastet, inden det landede.
Han deltog også i kuglestød hvor han endte på fjerdepladsen med et stød på 13,70m - det 35 cm fra bronzen.
Kastet var lidt under standard, men Willas Mogensbæk har potentiale til meget mere, mener Kim Christensen, tidligere OL-kuglestøder, der var forbi i torsdags til træningen.
- Jeg er sikker på, at der var for mange nye tanker, som fyldte i Willas' hoved og som generede teknikken. Diskoskastet var ny PR på 42,32m og fjerdeplads. Han lå til bronze inden sidste runde. I denne disciplin, ligger der også mange meter gemt. Alt i alt et godt DM Ungdom. Vi havde masser af humør i bilen fra Tårnby mod Sæby, fortæller træner Gunnar Møller Nielsen Sæby Atletik.




































