En aften, hvor kun det allerbedste var godt nok

Det korrekte svar er vandstæren, men vi var mange, som havde gættet på sanglærken, og så i samme åndedrag havde tilføjet navnet Sissel Kyrkjebø. For en god ordens skyld skal det påpeges, at efternavnet udtales "Sjøsjebø", så har vi den på plads, en gang for alle.

Sissel Kyrkjebø, som efterhånden er blevet 50 år, lærte vi danskere for alvor at kende tilbage i 1993, da Eddie Skoller giftede sig med den 25 år yngre gudesmukke norske jente med den charmerende bergensiske accent. Eddie Skoller fik to døtre med Sissel Kyrkjebø, inden de blev skilt i 2004.

Årene har været Sissel Kyrkjebø nådig og er nærmest skøjtet henover hendes smukke skikkelse uden at sætte sig synlige spor, og dem, som er blevet afsat, har bestemt ikke gjort noget slemt ved hende. Det samme kan man sige om nordmandens stemme, hvilke også er blevet anerkendt af diverse verdensstjerner, heriblandt  Placido Domingo og Josè Carreras, med hvem hun har optrådt sammen med ved flere lejligheder.

Sissel Kyrkjebøs stemme rummer alt det, en sangstemme skal kunne rumme for at blive en verdensstjerne. Den har en dybde, en fylde og den fineste sarthed i de høje toner, der gør, at ens egen sang under bruseren mere kommer til at lyde som et råb om hjælp end noget, der ligner sang. Det er næsten skræmmende at være vidende til et menneske med så stor kontrol over sin sangstemme.

Præcis kl. 20.00 indtog sangstjernen scenen sammen med et seks personer stort orkester, hvoraf den ene var hendes egen datter Sarah Kyrkjebø Skoller. Man kunne fra første tone fornemme, at der på intet punkt var gået på kompromis med kvaliteten hos musikerne.

Det skulle blive en aften, hvor kun det allerbedste var godt nok. Det var som om, ilten forlod hallen, og publikum blev bragt i en form for behagelig trance, hvor sjælen fik en musikalsk forkælelse af en bred vifte med såvel kendte som ukendte julemelodier, nordiske som internationale. Ind imellem blev der også drysset med ikke julede melodier som f. eks "I have a dream" af ABBA.

Mange par var taget afsted i den ånd, at nu skulle man nyde aftenen sammen, men som aftenen gik, havde man en fornemmelse af, at en "åndelig utroskab" havde bredt sig hos så at sige alle i salen. Fokus var taget fra ens partner, og pludselig var den rettet hundrede procent mod scenen, som tryllebandt tilhørerne i en sådan grad, at denne "utroskab" er fuld forståeligt og absolut hører under det, som bør være acceptabelt.

Man kunne høre en knappenål falde til jorden i visse perioder. Vi kom rent repertoiremæssigt vidt omkring og fik flotte eksempler på Sissel Kyrkjebøs store spændvidde rent musikalsk. Vi var omkring blues, swing, gospel, jazz, pop og sågar et stykke italiensk opera, som meget apropos denne søde juletid kaldte gåsehuden frem hos de fleste.

Halvanden time fløj afsted og efter to ekstranumre og stående ovationer foretog undertegnede en lynundersøgelse blandt et skyndsomt udvalg fra salen. Dommen faldt på 6 fuld fortjente stjerner ud af 6 mulige.