Gå til hoved-indhold
26. december 2025 - kl. 11.12

Borgerforslag: Hestepærer skal samles op, når du rider i Vandværksskoven

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Hesteejere skal samle hestepærer op, når de rider i Vandværksskoven i Frederikshavn. Det mener Gitte Toft, som har stillet et borgerforslag.

Gitte Toft skriver:

"Efterladenskaber fra heste er ofte til stor gene på stierne i Vandværksskoven. I dag samler 99 procent op efter sin hund, så jeg synes faktisk godt, at hesteejere skulle gøre det samme. Enten ved at ride med en pose bagpå hesten eller samle op på et fejeblad. Jeg vil gerne, at der ifølge vejlovens paragraf 70 bliver sat skilte op i Vandværkskoven om, at det er forbudt at efterlade efterladenskaber fra heste på stier i skoven."

Gitte Toft fremsatte sit forslag 28. oktober. Indtil videre er hun den eneste, som støtter forslaget.

Som borger i Frederikshavn Kommune kan du oprette et borgerforslag. For at sikre, at forslaget er relevant for andre end bare dig, skal det støttes af flere borgere i kommunen. Minimum 250 personer med bopæl i Frederikshavn Kommune skal støtte forslaget. Sker det, vil byrådet drøfte forslaget i byrådssalen. Du er selv ansvarlig for at skaffe de 250 nødvendige støtter.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...