Gå til hoved-indhold
21. september 2026 - kl. 00.09

1200 har skrevet under på ønsket om en bedre ældrepleje

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

På onsdag dukker Marianne Bille Jensen fra Frederikshavn op på byrådsmødet, hvor hun overækker cirka 1200 underskrifter, der alle ønsker en bedre ældrepleje i Frederikshavn Kommune.

- Jeg har samlet underskrifter ved at gå på gaden. Jeg har cirka 1200 underskrifter i alt - med dem på nettet, fortæller Marianne Bille Jensen til Kanal Frederikshavn.

Hun er ikke kommet sovende til underskrifterne.

- Jeg har været i kontakt med alle borgere og hørt deres bekymringer og mange historier fra bekymrede ansatte og borgere. Mange, der har underskrevet, er selv virkelig nervøse for at blive gamle og få brug for hjælp, siger Marianne Bille Jensen.

Hun har det seneste års tid kæmpet indædt for en bedre ældrepleje i Frederikshavn Kommune, og nu har hun aktivt indsamlet underskrifter for at overbevise byrådspolitikerne om, at ældreplejen skal opgraderes.

Hun fortsætter indsamlingen de næste par dage, så hun forventer at kunne aflevere med end 1200 underskrifter.

- Jeg ønsker at gøre borgerne opmærksomme på, at nu er det ved vejs ende for mig. Og de skal afleveres, inden budgettet vedtages. Og selvfølgelig har jeg store forventninger til, at med den gode økonomi, der er, så vil der blive lyttet til borgerne, håber Marianne Bille Jensen.

Hun er tilfreds med antallet af underskrifter.

- Jeg synes, det er flot af en borger, at jeg alene har formået at få så mange underskrifter. Også ansatte har rost mig. Jeg tillader mig at være ret stolt af det kæmpe arbejde, jeg har lavet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...