Politisk dobbeltmoral: Borgmester og Venstre, hvor er forbedringerne?

I oktober 2025 placerede NB-Ældres kortlægning Frederikshavn Kommune som nr. 91 af 98 kommuner på ældreområdet, vurderet på 18 indikatorer fordelt på seks kategorier.

En særskilt undersøgelse af hjemmehjælpen fra samme år viste, at 66 procent var tilfredse eller meget tilfredse i Frederikshavn mod 78 procent på landsplan.

NB-Ældres kortlægning står ikke alene: Også den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælpen fra 2025 gav Frederikshavn en bundplacering – omtalt som nr. 90 af 98 kommuner.

Venstre kendte problemerne og kommenterede dem offentligt. Derfor skal partiets egne ord nu holdes op mod dets handlinger.

I SAGDE SELV: EN ABSOLUT PRIORITET
11. september 2025 udtalte Mette Hardam og Jan Bjeldbak sig i Kanal Frederikshavn som Venstres budgetforhandlere. De fremhævede utilfredsheden, behovet for tryghed og forventningen om forbedringer.

De sagde: "Vi er i en situation, hvor der skal prioriteres, og her er ældrepleje, skoler mv en absolut prioritet."

En absolut prioritet. Det var jeres egne ord. Få måneder senere overtog Venstre borgmesterposten. Jon Andersen står nu som borgmester i spidsen for byrådet. Mette Hardam er formand for Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse og medlem af Udvalget for Økonomi og Strategi. Jan Bjeldbak sidder også i Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse.

I har konkrete muligheder for at stille forslag, forhandle budgetter og påvirke prioriteringerne. Hvad har I brugt den indflydelse til? Hvilke forbedringer har I søgt flertal for – og hvornår kan borgerne mærke dem?

RENGØRING HVER TREDJE UGE – STADIGVÆK
Venstres daværende gruppeformand Peter Sørensen kritiserede tidligere rengøringsniveauet og forklarede, at partiet ikke havde fået flertal for at rulle besparelsen tilbage.

Kommunens offentliggjorte information beskriver fortsat rengøring som udgangspunkt hver tredje uge.
Borgmesterposten har skiftet hænder. Det kritiserede serviceniveau består.

I brugertilfredshedsundersøgelsen var kun 55 procent tilfredse med rengøringen, mens 29 procent var utilfredse.

Jon Andersen og Venstre: Hvis rengøring hver tredje uge var utilstrækkeligt dengang, hvorfor er det så fortsat udgangspunktet? Har I ændret holdning? Eller mangler I flertal? Borgerne har krav på et klart svar og på at vide, hvad I konkret har forsøgt at ændre, om noget?

Jeg mener, det er politisk dobbeltmoral, hvis et utilstrækkeligt serviceniveau udløser højlydt kritik, når andre har ansvaret, men accepteres, når man selv får større indflydelse.

FIRE NAVNE BAG EN PLANLAGT BESPARELSE
Frederikshavns Avis beskrev i maj 2026 et udvalgsflertal for at omlægge Leve Bo-køkkener til  modtagekøkkener med sigte på 2030. Den forventede årlige besparelse var cirka 2,2 millioner kroner.

Thomas Hjort (DF), Bodil Krogh (V), Bent Bøgsted (DD) og Susanne Marianne Møller (DD) stemte for. De tre øvrige udvalgsmedlemmer stemte imod.

Omlægningen indebærer, at mad forberedes andre steder og færdigtilberedes lokalt. Min bekymring er, hvad der risikerer at gå tabt af hjemlighed, fleksibilitet og madglæde.

Til jer fire: Hvordan vil I sikre og dokumentere, at omlægningen fungerer for beboerne?

Og til borgmesteren: Hvordan hænger denne besparelse sammen med Venstres erklæring om, at ældreplejen er en absolut prioritet?

RENT TØJ KRÆVER EN ORDNING, DER FUNGERER I HVERDAGEN
TextiliaGroup har fået kontrakten på vaskeopgaven for visiterede borgere med kontraktstart 23. november 2026. Kommunen oplyser, at ordningen indebærer delvis egenbetaling.

Allerede i 2023 advarede Ældrerådet og Ældre Sagen om risikoen for, at meget beskidt undertøj skulle opbevares i 14 dage ved en udlicitering.

Den tidligere offentliggjorte bekymring kræver et aktuelt svar: Hvordan håndterer den nye ordning uheld, akutte behov og borgere, der mangler rent tøj?

Behov opstår også mellem planlagte afhentninger. Det skal hjælpen kunne rumme.

DET, DER FUNGERER, SKAL BESKYTTES
Plejehjemsundersøgelsen fra 2025 viste høj tilfredshed i Frederikshavn: 4,7 ud af 5 mod 4,4 på landsplan. Det fortjener medarbejderne anerkendelse for og giver politikerne god grund til at værne om det, der fungerer.
Budgetaftalen for 2027-2030 beskriver samtidig et økonomisk løft på 73,6 millioner kroner til ældreområdet over fire år. Det er positivt.

Men borgerne skal kunne se, hvilke forbedringer pengene giver, og hvilke besparelser der gennemføres samtidig. Et større budget skal kunne mærkes i den hjælp, man modtager.

VILLE I SELV LEVE MED DE VILKÅR?
Spørgsmålet gælder hele byrådet, borgmesteren og administrationens ledelse. Politikerne vedtager rammerne. Administrationen skal oplyse om konsekvenserne og sikre, at hjælpen fungerer i praksis.

Hvordan har I det med de vilkår, I beslutter, administrerer og forsvarer på borgernes vegne? Ville I selv være trygge ved rengøring som udgangspunkt hver tredje uge, hvis I ikke kunne gøre rent imellem besøgene? Ville I acceptere de samme rammer for mad og tøjvask, hvis det var jer selv, jeres ægtefælle eller jeres forældre, der var afhængige af hjælpen?

Hvis I ikke selv ville acceptere vilkårene, hvorfor skal de så være tilstrækkelige for andre?

Et menneskes behov for et rent hjem, rent tøj og et ordentligt måltid bliver ikke mindre, fordi kræfterne til selv at sørge for det forsvinder.

JON ANDERSEN: DIN EGEN VURDERING FORPLIGTER OGSÅ
Jeg har fået oplyst, at du over for tidligere borgere hos Nii’s Hjemmepleje har sagt, at du ikke selv kunne tænke dig at blive gammel i Frederikshavn Kommune, sådan som forholdene er nu.

Hvis det er korrekt gengivet, er det en alvorlig erkendelse fra kommunens borgmester – og så skylder du borgerne at forklare, hvad du vil ændre.

Hvis du ikke selv ønsker at blive gammel under de nuværende forhold, er det så ikke på tide at forbedre dem for de mennesker, som allerede lever med dem?

Du kan ikke gøre det alene. Men du kan tage initiativet, samle et flertal og stå i spidsen. Hvis ikke du skal tage det ansvar, Jon – hvem skal så?

Venstre havde ordene klar før magtskiftet. Nu efterlyser jeg konkrete beslutninger, tydelige mål og en tidsfrist for forbedringerne.

Vores ældre skal kunne stole på, at politiske ambitioner og principper holder længere end til den dag, borgmesterkæden skifter ejer.