Gå til hoved-indhold
13. februar 2026 - kl. 00.02

Frederikshavn Teaterforening besøgte Everllence

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Teaterforenings medlemmer fik en spændende torsdag eftermiddag med viden og snak. Det skete da Site Manager Thomas Leander fortalte og viste 25 medlemmer rundt på Everllence.

- Vi fik set og hørt, hvordan hele virksomheden er sammensat på tværs af rigtig mange lande, fortæller bstyrelsesmedlem Bente Bonnevie, Frederikshavn Teaterforening.

- Det er skønt at møde en erhvervsleder, der i den grad brænder for sit job og med stolthed kan fortælle om de mange tiltag, der er både lokalt, nationalt og internationalt. Bæredygtighed på mange områder er et must for både de ansatte og ledelsen, siger Bente Bonnevie.

Rundvisningen blev et blik ind i en hverdag, hvor sikkerhed betyder alt. En hverdag, hvor også forretningshemmeligheder bliver værnet om.

- Det var ikke tilladt at tage billeder på turen, men jeg er sikker på, at vores medlemmer har den gode oplevelse på nethinden i lang tid. En mere levende og stolt fortæller skal man lede længe efter, konstaterer Bente Bonnevie med et smil.

- Vi takker Thomas Leander for at være med til at vise, hvor meget vi kan i Frederikshavn, og hvor nemt det er at være stolt af det, man laver.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...