Ja til første klasse, men nej til privatisering

Jeg er fuldstændig enig med Klaus Hjulmand, at udsendelsen i den grad kan bruges som inspiration, men det ultimativt største problem, som jeg ser det – det er manglen på uddannet kvalificerede varme hænder. Man kan ikke yde omsorg og gå den ekstra mil, hvis der er ubesatte stillinger eller man generelt er underbemandet.

Vi ser nu sager rundt omkring i landet, hvor tilsynsmyndigheden for ældreplejen kritiserer specifikke kommuner på grund af manglen på kvalificeret personale, hvilket forringer kvaliteten. Flere kommuner lukker dagtilbud for ensomme eller demente ned i en periode på grund af mangel på personale.

Ingen kommune gør det her for sjov – uafhængig af politisk observans – men det gør ondt i et socialdemokratisk hjerte at læse, hvad der sker og er sket i en del danske kommuner i 2021. Man kan ikke banke kvalificerede SOSU´er op af jorden over natten, men man er i Frederikshavn Kommune yderst opmærksomme på situationen, og der er også tiltag i gang. Der er i den grad fokus på problemet, så man ikke bliver "taget på sengen". Især er der med rette fokus på uddannelse af sundhedsfaglig personale samt fokus på fastholdelse.

Vi bør også, som Klaus Hjulmand nævner, kigge på organiseringen af selve arbejdet både af hensyn til de ældre, men også vores dedikerede og kommende dedikerede medarbejdere. Hvad vi plejer at gøre, skal tages op til revision. Og nej, svaret er ikke privatisering. Som i slet ikke. Ældrepleje er ikke en legeplads for markedskræfterne, og bare fordi det er privat, så er det pr. definition ikke en succes. Sverige har i flere år kæmpet med forfærdelige omsorgssvigtsager på private plejehjem.

Jeg forstår ikke, at især social- og sundhedsassistenterne igen og igen påtaler, at de har papir på sundhedsfaglige kompetencer, som de ikke må udføre. Den er jo helt gal, hvis vi ikke gøre brug af de faglige kompetencer hos medarbejderne. I Holland har man kørt forsøgsordning med små teams af hjemmehjælpere, incl. sygeplejersker, hvor de selv organiserer deres arbejde og med flydende faggrænser. Her har man udnyttet de faglige kompetencer hos alle faggrupper optimalt med det ene resultat, at det er de samme få personer den ældre møder igen og igen. Fastholdelsen er i top og sygefraværet blandt medarbejderne i bund. Man har i Holland inddraget personalet meget mere i beslutningsprocesser og organisering af arbejdet end hvad vi nok har haft tradition for i Danmark. Det kan og skal vi lære af, så vi kan sikre og fortsætte udviklingen af en god kommunal ældrepleje i Frederikshavn Kommune.

Det handler i sidste ende om tillid. Tillid fra de ældre og deres pårørende til os som kommune med hensyn til fortsat at løfte en opgave af god og betryggende kvalitet samt kommunens tillid til medarbejderne. Jeg vil gerne arbejde seriøst videre med det her. Vil du være med Klaus?