Gå til hoved-indhold
Silo News
23. november 2022 - kl. 00.11

Lokalt samarbejde om ladestandere ved Siloen

  • 1 af 3
    FOTO: FME
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Mats Nilsson AmpGo, AmpGo, Martin Pedersen, FME A/S, Jan Conradsen, AmpGo og Nicolaj Nitzsch AmpGo.
Af: Kanal Frederikshavn

I samarbejde med en ny, lokal ladeoperatør, AmpGo, etablerer Frederikshavn Maritime Erhvervspark ladestandere til el- og hybridbiler foran Kattegat Siloen.

I løbet af december bliver det muligt for Kattegat Siloens lejere og gæster at oplade elbiler ved Siloen. Sammen med ladeoperatøren AmpGo har Frederikshavn Maritime Erhvervspark (FME) indgået en aftale om etablering og drift af ladestandere foran Kattegat Siloen til gavn for el- og hybridbilister og ikke mindst den grønne omstilling.

- Ladestandere til elbiler er en naturlig tilføjelse til de services, som vi ønsker at tilbyde vores lejere og husets øvrige gæster, fortæller administrerende direktør i FME, Martin Pedersen.

- Det er vores målsætning at levere en bred vifte af faciliteter til vores lejere. For os handler det om at gøre det nemt og bekvemt at være lejer og gæst i Siloen. Og med ladestandere til el- og hybridbiler gør vi det let for vores lejere og øvrige gæster at være elbil-ejere. Det er samtidig vigtigt for os at indgå i lokale partnerskaber, og derfor er AmpGo et naturligt valg af ladeoperatør.

Det er den lokale ladeoperatør AmpGo, der står for installation, drift og løbende servicering af de ladestandere, der etableres ved Kattegat Siloen.

AmpGo er stiftet af lokale kræfter med en klar målsætning om, at det skal være enkelt at benytte firmaets ladestandere. Derfor sidder der en QR-kode på ladestanderen, som brugeren kan scanne med sin mobiltelefon, hvorefter man indtaster kreditkort-oplysninger og starter opladningen.

Brugeren skal derfor ikke installere en app eller have et abonnement for at starte opladningen. Det gør AmpGo-løsningen brugervenlig og tilgængelig for alle.

AmpGo-laderne kan også tilgås via en app og med ladebrik for dem, som ønsker det. AmpGo tilbyder desuden virksomheder at etablere en løsning med månedlig fakturering på opladning af deres elbiler.

AmpGo oplever en stigende efterspørgsel på ladeløsninger til lokale arbejdspladser, og den efterspørgsel er vigtig at imødekomme, hvis vi i fremtiden skal vælge elbilen til, lyder det fra AmpGo:

- Vi vil gerne hjælpe erhvervslivet og private med at træffe bæredygtige valg ved at gøre det endnu nemmere at tage elbilen til og fra arbejde og til forretningsmøder, og vi arbejder på flere spændende lokale projekter, fortæller partner i AmpGo, Nicolaj Nitzsch.

AmpGo arbejder på at etablere hurtigladere flere steder i Nordjylland og resten af Danmark.

Ejerkredsen bag AmpGo består af otte lokale erhvervsfolk, hvor flertallet er frederikshavnere eller har en tilknytning til Frederikshavn. Personerne er følgende: Michael Laden-Andersen, Michael Skipper, Thomas Hougaard, Jan Conradsen, Dennis Conradsen, Dan Lee, Mats Nilsson og Nicolaj Nitzsch.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...