Gå til hoved-indhold
17. februar 2020 - kl. 15.02

Mona Petersen lader nye kræfter komme til

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Gigtforeningens lokalgruppe i Frederikshavn består nu af Bodil Andersen, Ulla Skov og formand/kontaktperson Susanne Lindum Karlsen.
Af: Kanal Frederikshavn

Efter otte år som aktiv i Gigtforeningens lokalgruppe i Frederikshavn stopper Mona Petersen.

- Det har været otte super dejlige år, hvor der har været arrangeret mange forskellige arrangementer både i Frederikshavn, men også rundt om i landet, udtaler Mona Petersen.

Hun har mødt mange dejlige mennesker, og det er ikke kun gigt og sygdom, der er blevet talt om.

- Vi har snakket om alt imellem himmel og jord. Jeg takker mange gange for den tillid, der har været vist mig igennem alle disse år. Jeg takker af og lader nye kræfter komme til, siger Mona Petersen.

Gigtforeningens lokalgruppe i Frederikshavn består nu af formand/kontaktperson Susanne Lindum Karlsen, Bodil Andersen og Ulla Skov.

Der er generalforsamling i Gigtforeningen Vendsyssel onsdag 26. februar kl. 19.00 i Aktivitetscenter Frederikshavn på L.P. Houmøllersvej. Af hensyn til bestilling af mad er der tilmelding til Ulla Skov på mail eller telefon 51 54 11 82.

Efter generalforsamlingen kommer fysioterapeut Kirsten Petersen fra Klinik for fysioterapi i Sindal. Hun fortæller om GLA:D-træning for dig med slidgigt i ryg, hofter eller knæ.

På generalforsamlingen får du en status på året, der er gået, både lokalt og i Gigtforeningen generelt. Du bliver også præsenteret for tankerne om 2020 og får mulighed for at byde ind med forslag til kommende aktiviteter.

Der vil være en repræsentant fra Gigtforeningens sekretariat i Gentofte tilstede, som du får mulighed for at stille spørgsmål til.

På generalforsamlingen er der valg til kredsbestyrelsen, og du har mulighed for at melde dig som frivillig. Medlemmer af Gigtforeningen har stemmeret og dermed indflydelse i den lokale kreds.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...