Gå til hoved-indhold
09. juni 2021 - kl. 15.06

Naturelsker irriteret over skovning ved Golfparken

  • 1 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 2 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 3 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 4 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 5 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 6 af 7
    FOTO: Henning Larsen
  • 7 af 7
    - Skyldes skovningen manglende forståelse for vores kostbare natur?, spørger naturelsker.
Af: Michael Frederiksen

Et stort skovområde ved Golfparken i Frederikshavn - langs jernbanen - er blevet ryddet. Det undrer naturelskeren Henning Larsen sig over, men der er en god forklaring, oplyser direktør Otto Stavad, Golfparken Frederikshavn.

Henning Larsen og mange andre har bemærket, at et større område langs med jernbanen ved Koldenåvej og inde bagved er blevet ryddet.

- Stedet har i mange år været "min hemmelige" naturperle, hvor Isfuglene de seneste 15 år har ynglet i skrænten ved Kærbækken. Jeg har tilbragt utrolig meget tid derude. Dette sted er nu helt ødelagt, da træerne langs bækken gav et lille beskytterum, hvor fuglene kunne være i fred. Jeg har af samme grund holdt det hemmeligt. Nu ligger stedet helt blottet og ødelagt, og derfor vil de sky Isfugle ikke kunne yngle her mere. Det er slut nu - ikke mindst, når byggeaktiviteten begynder, siger Henning Larsen.

Skovningen går ifølge Henning Larsen også ud over Rødrygget Tornskade, som ofte benytter de samme områder år efter år, hvilket nu også er slut.

- Rådyrenes kid ligger også skjult i græsset lige nu og er umulige at se, når man køre rundt i de store maskiner. Er det lige meget? Jeg kan desværre ikke forhindre en udvikling i "fremskridtets navn", men jeg har da lov til at spørge: Hvorfor skal ødelæggelserne foregå lige præcis midt i yngletiden? Var det helt umuligt at rykke tiden bare lige lidt, eller skyldes det manglende forståelse for vores kostbare natur?, lyder det fra Henning Larsen.

Otto Stavad pointerer, at han bestemt ikke ønsker at genere nogen, men der er flere grunde til, at der skoves nu.

- Først og fremmest har Banedanmark givet et påbud om at fjerne træerne langs banen på grund af risiko for store grene, der kan få alvorlige følger, hvis de rammer et tog i høj fart. Det kan jo få fatale konsekvenser, påpeger Otto Stavad.

Da han blev kontaktet af Banedanmark, henvendte han sig straks til professionelle folk, som har forstand på den slags. I sidste uge dukkede de op og løste opgaven. Her havde de også vagter med, som sørgede for sikker togtrafik, mens fældningen stod på.

En anden årsag til skovningen er, at Golfparken Frederikshavn har ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo i området.

- Og dem skal vi meget opmærksomme på i øjeblikket. Det tager fart med lynets hast, hvis de først for alvor får fat, fortæller Otto Stavad.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...