På visitkortet står der maskinmester, værkfører, coach, jobkonsulent, driftsleder og forfatter
I sin søgen efter spændende vendelboer med en god historie i ærmet, er studievært Gitte Hansen, Radio FCMR, nået til Preben Holm, der stammer fra Frederikshavn, og han er fra en tid, hvor familier fik mange børn.
Han er en fremragende historiefortæller, hvilket blandt andet har resulteret i hele tre romaner, og han er i gang med den fjerde. Det er krimier, der har fattet hans interesse.
Preben Holm er god til at huske små lokalhistoriske detaljer om barndom, ungdom og arbejdsperioder fra blandt andet Alpha Diesel og senere MAN Diesel. Han er fra en tid, hvor der var tid og overskud til god værkstedshumor.
På visitkortet kan Preben Holm skrive maskinmester, værkfører, diplomleder, coach, jobkonsulent, driftsleder og forfatter.
Han har haft flere udfordringer på vejen, blandt andet blodpropper i hjernen. I den forbindelse satte han sig mål vedrørende genoptræning, og han fortæller i Mandagsmagasinet, om han nåede sine mål.
Frivillighed betyder også meget for ham, og Stafet for Livet var han i 10’erne meget engageret i, og nu er kan klar igen i 2027.
Mød Preben Holm i Mandagsmagasinet 19. oktober kl. 18.00 på Radio FCMR:
- Frederikshavn 106,6 MHz
- Østervrå 103,5 MHz
- Sæby 97,4 MHz
Eller lyt som podcast.




































