Gå til hoved-indhold
21. november 2022 - kl. 00.11

Salgstid på huse trodser tendens i resten af landet

  • 1 af 2
    FOTO: Peter Marquard
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Mange boligkøbere har de seneste år været nødt til at spænde løbeskoene for at følge med på boligmarkedet. I Frederikshavn er boligkøberne stadig hurtige til at sætte deres underskrift på købsaftalen, men i andre dele af landet er tempoet på vej ned. Det viser Boligsidens markedsindeks.

De seneste tre måneder har det i gennemsnit taget 161 dage at sælge et hus i Frederikshavn Kommune. Det er 14 dage hurtigere end samme periode sidste år og væsentligt hurtigere end de seneste 10 år, hvor det i gennemsnit har taget 219 dage at sælge et hus.

- Når salgstiderne er meget lave over en længere periode, kan det ikke undgås, at vi før eller siden vil se stigende salgstider, men i vores område tager et boligsalg ikke længere tid, end det plejer, også selvom køberne tænker sig godt om, siger Anja Hansen, der er daglig leder af danbolig Frederikshavn/Sæby.     

Efter flere år med rigtig meget fart på boligmarkedet har liggetiderne de seneste måneder fået et nøk opad mange steder i landet. Forklaringen skal findes i den stigende inflation og de højere realkreditrenter, som gør det dyrere at finansiere huskøbet og får køberne til at tænke sig om en ekstra gang. <o:p></o:p>

- Planlægger man at sælge sin bolig, skal man være opmærksom på, at de potentielle købere ikke længere står i kø på samme måde som i 2020 og 2021. Det er derfor vigtigt at sætte den rigtige pris fra start af og væbne sig med lidt større tålmodighed, end vi har været vant til de seneste år, siger Anja Hansen.

På landsplan har det i gennemsnit taget 107 dage at sælge et hus de seneste tre måneder. Det svarer til en stigning på fem dage i forhold til samme periode sidste år, men det er væsentligt hurtigere end de 162 dage, som er den gennemsnitlige salgstid målt over de seneste 10 år.

<o:p></o:p>

Selvom boligmarkedet ikke længere kører i femte gear, er det almindeligvis en god forretning at eje sin egen bolig, hvis man har planer om at blive i det samme område i mange år.

- Hvis man har en lang tidshorisont, vil langt de fleste kunne sælge deres bolig med gevinst, også selvom boligpriserne går op og ned undervejs i ejertiden. Det vigtigste er, at man finder drømmeboligen, for så betyder det mindre, om priserne kortvarigt falder en smule, eller om renten er lidt højere end normalt. Det betyder ikke noget for boligejernes samlede gevinst, om priserne falder i år to eller ti, hvis man ikke har planer om at sælge. På tilsvarende vis vil både renten og inflationen udvikle sig, hvorfor en høj rente i dag ikke er det samme som en høj rente for evigt, da realkreditlån forholdsvist nemt kan lægges om, siger Anja Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...