Gå til hoved-indhold
19. august 2017 - kl. 19.08

SEIF slog Bangsbo Freja 2-0 i Danske Bank Braget

  • 1 af 4
    FOTO: Andreas O. Hansen
  • 2 af 4
    FOTO: Andreas O. Hansen
  • 3 af 4
    SEIF vandt lørdag eftermiddag 2-0 over Bangsbo Freja på hjemmebane. FOTO: Bjarne Pedersen
  • 4 af 4
    SEIF vandt lørdag eftermiddag 2-0 over Bangsbo Freja på hjemmebane. FOTO: Bjarne Pedersen
Af: Christian Nordentoft

Der var lagt i kakkelovnen til en spændende og seværdig kamp, da SEIF lørdag eftermiddag tog imod Bangsbo Freja i dagens Danske Bank Braget.

SEIF stod bag et fremragende arrangement, hvor de fremmødte tilskuere så ud til at hygge sig denne eftermiddag. Grillen var tændt op, drikkevarerne var kolde og der kunne ikke sættes en finger på noget.

Danske Bank braget startede ud i et hæsblæsende tempo, hvor Bangsbo Freja var spilstyrende fra start. Bangsbo Freja styrede midtbanen totalt de første 25 minutter, hvor især Casper Holmager skilte sig ud med et enormt arbejdsraseri. Selvsamme mand begik efter en lille halv time en forseelse, der kostede et gult kort og dermed 10 minutter på sidelinjen.

Efter dette gule kort ændrede kampen totalt karakter. SEIF blev spilstyrende, da de med en mand i overtal fik presset Bangsbo Freja godt tilbage på banen. Et langt pres fra SEIF endte med et flot gennemspillet mål i det 36. minut, da hurtige Nicklas Dam satte bolden i netmaskerne efter en perfekt stikning fra Mads Thomsen. Netop denne duo, Dam og Thomsen var en konstant trussel mod Bangsbo Freja gennem hele kampen.

Bangsbo Freja prøvede ihærdigt at få udlignet, men SEIF stod godt i banen og gav ikke de store chancer fra sig. De få chancer Bangsbo Freja skabte tog Stefan Bechmann Nielsen i SEIF-målet kærligt af, hvor man skal lede længe efter en ligeså sikker sidste skanse.

I slutnigen af kampen fik Bangsbo Freja etableret et godt pres og det trak op til en udligning. Men Sadik Mehmet fra Bangsbo Freja ville det anderledes og brokkede sig til et rødt kort. Det straffede SEIF prompte, da Nikolaj Christensen uselvisk lavede en lækkerbisken af en aflevering til Stefan Orth, der usvigeligt sikkert scorede til slutresultatet 2-0.

Det var en fattet, men ærgerlig Bangsbo Freja træner Kanal Frederikshavns reporter fangede kort efter slutfløjtet.

- Vi starter rigtig godt ud og får desværre en scoring imod os. Så er det op ad bakke, men jeg synes virkelig at vi prøver at komme igen. Vi har flere folk der render rundt med småskader og flere der lige er kommet hjem fra ferie, så vi har slet ikke kræfterne til at komme igen. Vi skal have flere træninger og flere kampe i benene, så skal kampformen selvfølgelig nok komme, udtaler en fattet Brian Petersen.

Danske Bank Bragets bedste spiller var denne eftermiddag Nicklas Dam fra SEIF. Han var en evig trussel, hårdtarbejdende og stod bag det afgørende mål.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...