Sæby Gymnastikforening holder forårsopvisning på søndag
Sæby Gymnastikforening holder forårsopvisning søndag 19. april kl. 9:30-12:30 i Hal A i Sæby Spektrum.
Endnu en sæson er snart slut, og foreningen arrangerer gymnastikshow med børn i alderen 1-10 år samt tre gæstehold fra FG90.
Foreningen viser også stolt deres voksenhold frem. "Springrolls" er et spring/rytme-hold for senior (+15 år) for nybegyndere og øvede gymnaster.
Sæby GF har tradition for at lave legeland for alle de fremmødte børn som en mulighed for at lege med og hoppe, ligesom deres søskende på gulvet.
- Tag venner, familie og naboer med til en festlig formiddag og oplev de fantastiske hold i aktion, lyder opfordringen fra Sæby GF.
Der er rig mulighed for at blive inspireret og udvælge, hvilket hold man selv skal booke plads på, når sæson 26/27 starter efter sommerferien.
Næste sæson markerer Sæby GF sit 40-års jubilæum og holder et arrangement i efteråret i Sæby Spektrum. Dato for dette afsløres senere.
Program - søndag 19. april:
09:30-09:45: Indmarch og velkomst v/ formand Sara Larsen
09:45-10:00: Forældre/barn 1 årige
10:00-10:10: Mikropiger FG90
10:10-10:25: Forældre/barn 2-3 årige
10:25-10:40: SpringRolls
10:40-11:05: Legeland
11:05-11:20: Forældre/barn 3-4 årige
11:20-11:35: Førskolehold 4-5 årige
11:35-11:45: Vintageholdet FG90
11:45-12:00: Skolehold 6-10 årige
12:00-12:15: Opvisningshold FG90
12:15-12:30: Udmarch for alle
Gymnastik i Sæby GF handler om mere end bevægelse. Det handler om fællesskab på tværs af aldre.
- Glæd dig til en dag fyldt med traditioner, fælles indmarch, klapsalver fra stolte bedsteforældre og forventningsfulde gymnaster, der viser, hvad de har arbejdet på siden efteråret, lyder det fra Sæby GF.






































