Gå til hoved-indhold
01. november 2026 - kl. 13.11

En rigtig blomsterpige er næste gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Blomsterpigen Beathe Christina Vinter er næste gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.

- Det er en rigtig blomsterpige, jeg har på besøg denne gang. Ikke en lille pige, der går og spreder blomsterblade foran en brud, men en kvinde, der har beskæftiget sig med blomster i mange år, fortæller studevært Gitte Hansen, Radio FCMR.

Mange kender sikkert Beathe Christina Vinter butikken Marguerite i Frederikshavn.

I sine ungdomsår kom hun i lære i samme butik som blomsterdekoratør. Efter læretiden var hun ansat i 20 år, inden hun købte butikken i 2017, som hun stadig ejer her i 2026. Faktisk kan Beathe Christina Vinter fejre 40-års jubilæum med butikken, for hun startede allerede som 15-årig som bud.

- Hvem er egentlig denne aktive kvinde, der pynter op med spændende dekorationer, flotte blomster og pynteting i den fysiske butik i Danmarksgade i Frederikshavn. Spørgsmålet er også, hvorfor der bor to undulater i butikken. Hvad har gjort, at blomster skulle blive hendes skæbne, og hvordan finder Beathe ny inspiration og udvikling til fornyelse? Det nogle af de spørgsmål, jeg stiller i programmet, siger Gitte Hansen.

Lyt til programmet mandag 2. november kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller som podcast, når det passer dig.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...