Jan Gintberg går i flæsket på vores tankemyldrende verden i nyt onemanshow
Efter årtier med udsolgte sale, anmelderroser og ikoniske comedyøjeblikke vender Jan Gintberg igen tilbage i absolut topform - skarpere, skørere og mere uforudsigelig end nogensinde før. Jan Gintbergs nye show, HVEM GRINER NU?, kan opleves lørdag 20. november 2027 i Det Musiske Hus i Frederikshavn.
HVEM GRINER NU? bliver et provokerende personligt show om erkendelsen af, at livet dybest set handler om at skubbe sten op ad bakken - hver eneste dag - og om at blive ved med at lede efter grinet før gråden!
Jan Gintbergs tolvte onemanshow får premiere 2. september 2027 i Glassalen i Tivoli København, og publikum kan se frem til at opleve ham i 38 byer landet over.
Showet omfavner det moderne livs travlhed, kaotiske hverdage og den evige kamp for at finde mening og humor i en hæsblæsende verden.
Med udgangspunkt i sit eget liv - og en god portion selvironi - tager Gintberg fat i alt lige fra influencere, ulve, had, kærlighed, krig, kønskampe, humpehunde og alternativ calamari!
Om showet
HVEM GRINER NU? er et personligt show om erkendelsen af, at livet dybest set handler om at skubbe sin sten op ad bakken - hver eneste dag. Og om at blive ved med at lede efter grinet før gråden. Og med Gandalfs visdom dissekerer Gintberg alt det, vi andre forsøger at ignorere: Nyheder, der kører i ring. Hverdage, der bider sig selv i halen. Og alderen, der langsomt får hjernecellerne til at sive ud af hovedet på os.
- Vi lever i en tid, hvor der er utrolig meget fokus på verdens tragiske tilstand. Min Sisyfoske livsopgave er derfor at blive ved med at prøve og vise, hvor kort vej der er fra tragedie til komedie! Det er min straf OG i øvrigt også min store glæde! Det her show bliver muligvis mit bedste, udtaler en næsten udhvilet Jan Gintberg fra sine startblokke nær Skamlingsbanken.
En folkekær komiker
Jan Gintberg har gennem mere end 30 år cementeret sin status som en af rigets skæggeste og mest markante komikere. Med sine altid omfavnende og nysgerrige betragtninger har han skabt en massiv, trofast fanskare og gjort sig synonym med comedy på højeste niveau.
Ud over en lang række roste one-man-shows - senest Miraklet fra 2025 - har Gintberg medvirket i et hav af populære tv-programmer, heriblandt den store publikumssucces Gintberg på kanten på DR.
Køb billet til showet i Frederikshavn.




































