Gå til hoved-indhold
03. november 2026 - kl. 00.11

På fredag åbner Aalbæk Julemarked - ekstra meget lys og hygge i byen i år

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Peter Marquard

Fredag 6. november kl. 14.00 skydes julen i gang i den gamle have ved Aalbæk Badehotel, når Aalbæk Julemarked åbner og igen spreder juleglæde over kystbyen.

- Ålbæk er en hyggelig juleby, og i år gør Ålbæk Handels- og Håndværkerforening ekstra meget ud af lys, pynt og hygge - ikke kun i julebyen - men også langs Skagensvej med fine juletræer med lyskæder og store flotte træer i begge ender af byen. Julemanden med familie byder velkommen til besøg på det årlige julemarked med åbningstale fredag kl. 14.00, hvor vi også synger julen ind sammen med Børnehuset Ålbæk, fortæller Ulla Mosich fra Aalbæk Badehotel.

Aalbæk Julemarked har åbent hver fredag, lørdag og søndag til og med 7. december.

- Hver åbningsdag myldrer det med liv i den lysklædte have, og er er musikalsk underholdning, som nok skal få julestemningen i top. Gå på oplevelse i de mange boer, nyn med på juletonerne og smag de lækre julegodter, opfordrer Ulla Mosich

Se det fulde program for Aalbæk Julemarked her.

- I øjeblikket er flittige frivillige ved at lægge sidste hånd på haven, og træerne i byen er sat op. Det bliver virkelig lys i mørket i denne tid, hvor vi trænger til det, og vi glæder os til at få rigtig mange gæster i haven og i hele byen. Også i år har Badehotellet en stand på markedet, hvor vi naturligvis sælger vores berømte flæskestegsburgere, lidt blandet julepynt og fine ”jern-sager”. Som noget nyt har vi også lækre chokolader og andet godt fra Aalborg Chokoladen, så vi glæder os til at se en masse folk, der gerne vil i julestemning i Ålbæk, siger Ulla Mosich.

Bliver du frokostsulten, serverer Aalbæk Badehotel alle markedsdage en dejlig juleplatte, og hotellet tilbyder også julefrokoster og en menu, der "smager af jul". Se mere her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...