Gå til hoved-indhold
02. november 2026 - kl. 14.11

Pernille Lisberg Olesen overtager legendarisk burgerbar i Frederikshavn

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
    Pernille Lisborg Olesen har tidligere sammen med sin mand Johnny (foto) drevet en sportsbar i Hjørring, en spillecafé i Hobro samt TravCaféen ved Aalborg Væddeløbsbane, hvor Johnny fortsætter som kok.
  • 4 af 4
    Pernille Lisborg Olesen: - Det er helt vildt og nærmest ikke gået op for mig endnu, at det fremover er mig, der er indehaver af Blue Burger.
Af: Peter Marquard

Blue Burger Café i Tordenskjoldsgade i Frederikshavn åbner i dag med nye ejere. Efter mere end 30 år med Johnny Ravn som indehaver vil man fremover møde Pernille Lisberg Olesen i den legendariske burgerbar.

- Det er helt vildt og nærmest ikke gået op for mig endnu, at det fremover er mig, der er indehaver af Blue Burger. Jeg glæder mig til at køre Blue Burger videre i samme ånd og med samme menukort – dog vil der komme tilføjelser med tiden, siger Pernille Lisborg Olesen, der ser frem til at hilse på alle gæsterne i Blue Burger.

Hun har tidligere sammen med sin mand Johnny drevet en sportsbar i Hjørring, en spillecafé i Hobro samt TravCaféen ved Aalborg Væddeløbsbane.

- Johnny fortsætter som kok i Aalborg, mens jeg ser frem til at drive Blue Burger. Vi skal i gang med at bygge køkken på første sal, hvilket vi forventer at være færdige med i januar. Til den tid vil det være muligt at købe smørrebrød på bestilling, ligesom vi vil have dagens ret, som selvfølgelig også kan købes som take-away. Samtidig får vi to-tre spillemaskiner ind, så vi kan skabe den rigtige grillbar-stemning, fortæller Pernille Lisberg Olesen, der sammen med sin mand og to børn bor i Golfparken i Frederikshavn.

Og for Johnny Ravn, der overtog Blue Burger i 1996, var det en vemodig afsked.

- Det var ikke den sjoveste følelse at sige farvel til Blue Burger, og jeg fik da en klump i halsen, da nøglen skulle tages ud af nøglebundtet. Det har været mere end 30 år med op- og nedture. Corona var hård, men vi er kommet rigtig godt i gang igen. Jeg slipper det dog ikke helt, da "Blue Burger på hjul" fortsætter. Så kører jeg afsted med vognen og serverer pølser og burgere til arrangementer som åbent hus, jubilæer og fødselsdage og som natmad til store fester, fortæller Johnny Ravn.

Har man lyst til at leje "Blue Burger på hjul" kan Johnny Ravn kontaktes på telefon 2181 8279 eller se mere her.

Historien om Blue Burger går helt tilbage til 1980'erne, hvor Blue Burger i Danmarksgade 80 lå ved siden af Biografen Colosseum, hvor beliggenheden var en knudepunkt for mange frederikshavnere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...