Gå til hoved-indhold
03. november 2026 - kl. 09.11

En god start på livet – for dig og din baby

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I denne måned inviterer Barnets Blå Hus i Skagen til tre mødegange for forældre på barsel, hvor du deltager sammen med din baby. Programmet byder på sang, rytmik, kaffe og samtale.

Det er gratis at deltage 11., 18. og 25. november fra kl. 10.00-11.30 i Ungdomsklubben Sct. Laurentius, Kirkevej 29 i Skagen.

- Med baggrund i vores arbejde med børn og forældre i Barnets Blå Hus sætter vi fokus på, hvordan vi som forældre kan forstå og møde vores barn bedst muligt. Vi introducerer bl.a. til mentalisering, følelsesregulering og det gode sammenspil mellem barn og forælder. Vi laver øvelser gennem sanglege og musik, fortæller Helle Krogsbøll, musikpædagog og terapeut, Barnets Blå Hus Frederikshavn og Skagen.

Hun fortsætter:

- Vi undersøger, hvordan vi kan se bag om barnets adfærd, blive klogere på vores egne reaktioner og skabe tryghed, nærvær og gode relationer.

Der serveres en kop kaffe undervejs. Det er gratis at deltage og tilmelding sker på sms til 21 42 49 33.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...