Senior-padel: Introduktion og let træning torsdag i Padel99
Torsdag 12. februar fra kl. 9.00-11.00 kan seniorer gratis stifte bekendtskab med padel, når Padel99 på Apholmenvej i Frederikshavn byder velkommen til introduktion af det populære spil. Arrangementet er henvendt til aldersgruppen plus 60 år.
- I samarbejde med DGI Nordjylland tilbyder vi et gratis arrangement for nye og let øvede padelspillere på 60+ (eller deromkring). Der vil være introduktion og lidt let træning efter behov og mulighed for spil i det omfang, der er energi til. Der vil naturligvis også være plads til pauser og hyggesnak. Vi glæder os til sammen med DGI Nordjylland at skabe en ramme omkring padelspillet med samvær og spil på vores baner i Padel 99, fortæller træner Jørgen Nørgaard, der vil stå for introduktionen af den populære sport, som kan dyrkes af alle uanset alder og niveau.
Man skal blot møde op i tøj, som man kan bevæge sig i og indendørs sko.
- Padel99 stiller bolde og bat til rådighed og efter et par hyggelige timer, slutter vi af med kaffe og kage, fortæller Jørgen Nørgaard.
Ved tilmelding og eventuelle spørgsmål til arrangementet skal man kontakte Jørgen Nørgaard på telefon 5239 0395 eller mail jorgen@padel99.dk.





































