Gå til hoved-indhold
112
21. april 2021 - kl. 10.04

To mænd anholdt efter slagsmål midt i byen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Politiet var hurtigt fremme og stoppede slagsmålet.
Af: Michael Frederiksen

Det lignede en klassisk scene fra en politiserie i tv, men det var "den virkelige verden", da to patruljevogne med fire politibetjente tirsdag eftermiddag ankom med fuld udrykning til parkeringspladsen foran REMA 1000 ved Frederikshavn Trafikterminal.

To mænd, der tydeligvis havde drukket en del, var kommet op at slås. Politiet blev alarmeret kl. 14.25, og hurtigt og effektivt politiarbejde betød, at slagsmålet blev stoppet.

De to mænd var tydeligvis ikke tilfredse med situationen, så betjentene passiviserede dem ved at lægge dem på maven på parkeringspladsen med hænderne på ryggen.

Der var tale om henholdsvis en 29-årig og 39-årig mand, som begge kan se frem til en bøde. De blev anholdt og tilbragte nogle timer hos politiet.

Det vides ikke, hvorfor de to mænd var i slåskamp.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...