Gå til hoved-indhold
09. juni 2026 - kl. 16.06

Tre kapitalfonde med i slutspurten om at købe Everllence

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Tre kapitalfonde er med i slutspurten om opkøbet af en majoritetsandel på cirka 51 procent af Everllence, der blandt andet har to afdelinger i Frederikshavn - henholdsvis på Niels Juels Vej og Langerak.

Det skriver ShippingWatch, der har talt med kilder tæt på salget af Everllence, der producerer store skibsmotorer og energisystemer.

Den tyske bilgigant Volkswagen (VW), der ejer Everllence, forventes at udvælge en endelig køber i midten af juni.

Valget står ifølge ShippingWatch mellem de tre store kapitalfonde CVC Capital Partners, Bain Capital og EQT, som har slået sig sammen med VW’s henholdsvis største og tredjestørste aktionær, Porsche og Qatar Investment Authority.

Everllence har hovedkontor i Augsburg i Tyskland og beskæftiger omkring 16.000 medarbejdere fordelt på over 140 lokationer rundt i verden.

I Danmark har Everllence afdelinger i København, Frederikshavn og Holeby. Hovedkontoret rykker om et par år ind i helt nye lokaler ved Roskilde, hvorefter afdelingerne i København og Holeby lukker.

Det nye hovedkvarter kommer til at bestå af i alt 70.000 kvadratmeter og får plads til omkring 1.500 medarbejdere.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...