Gå til hoved-indhold
09. september 2017 - kl. 13.09

Vendsyssel Håndbold med syv nye spillere i truppen

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Hoco Foto havde fredag travlt med at tage billeder af truppen.
  • 4 af 4
    Hoco Foto havde fredag travlt med at tage billeder af truppen.
Af: Kanal Frederikshavn

Fem spillere har sagt farvel, otte er nye i truppen, og ni er gengangere fra seneste sæson. Det er status for Vendsyssel Håndbold, som i morgen indleder sæsonen i kvindernes 1. division ude mod Fredericia.

Kaja Kamp, Julie Jensen, Lykke Frihauge, Maja Drud og Nicoline Andersen er væk. Følgende er kommet til: Ida Louise Andersen, Silje Aastrøm, Julie Bødker, Cecilie Brandt, Sofie Pedersen, Mette Larsen, Klaudija Gjeorgievska og Zorica Mihajlova. De to sidstnævnte er fra Makedonien.

Nicoline Brogaard, Ilda Kepic, Cathrine Sylvestersen, Sara Andersen, Nadja Lærke Jensen, Elizabeth Nørgaard, Anna Lillesø, Natasja Øhrgaard og Anne Nørkjær er gengangere, men de tre sidstnævnte er fortsat ukampdygtige på grund af korsbåndsskader.

- Heldigvis arbejder Anna, Natasja og Anne stenhårdt hver eneste dag for at komme stærkere tilbage. Selvom der er tider, hvor det går langsomt, eller de ikke føler, der er fremskridt, så skal de have stor ros for at være til træning hver eneste gang og bakke holdet maksimalt op, siger direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold.

Nadja Lærke Jensen var skadet i hele den forgangne sæson, men hun har fået spilletid og gjort det godt i flere træningskampe.

Der er også skiftet ud på bænken. Jakob Voldby er ny cheftræner, mens Carl-Axel Hansen er assistenttræner.

- Alle spørger hele tiden om, hvilken placering ender vi så på. Det er jo svært at sige på forhånd, for der venter 26 hårde og svære kampe. Det fælles mål for både holdet og klubben er at blive bedre end sidste sæson, således at vi kommer fri af nedrykningsspillet, men vi går ind til hver eneste kamp for at vinde, pointerer Jan Hansen.

Målsætningen er fortsat en plads i Ligaen, men selv om der i denne sæson er to direkte oprykningspladser, er det ikke et tema.

- Arbejdet uden for banen har stor prioritet. Det handler ikke mindst om at have opbakningen fra erhvervslivet i hele landsdelen. Vi skal i nemlig i Ligaen med en økonomi, som giver mulighed for at justere i truppen med det mål at forblive i Ligaen, samtidig skal vi organisatorisk være klar, udtaler Jan Hansen.

Han kalder årets hold for #nextgeneration.

- Vi glæder os til at se jer alle på lægterne når vi om en uge spiller på hjemmebane i Arena Nord. Vi vil fighte, vise vilje og sammenhold, så vi har brug for dig til at bakke os op, opfordrer direktøren.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...