Gå til hoved-indhold
03. marts 2026 - kl. 14.03

Særudstilling: Johan Knudsen og kredsen omkring Bangsbo 

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

​​​​​​​Fredag 27. marts 2026 åbner Kystmuseet Bangsbo dørene til en ny særudstilling om godsejer, kulturpersonlighed og samlende kraft Johan Knudsen.

Udstillingen har særligt fokus på Johan Knudsens tid som godsejer på Bangsbo og den kunstnerkreds, som han formåede at samle omkring den gamle herregård i Frederikshavn.

Det er en fortælling, der tager sit udgangspunkt i avisen København omkring 1890, men som bevæger sig hurtigt langt væk fra redaktionslokalerne i Badstuestræde og nordpå til Vendsyssel.

Her stiller udstillingen skarpt på et af maleren Christian Clausens mest kendte værker, Et aftenselskab, som viser levemanden Johan Knudsen omgivet af en kreds af kulturpersonligheder, der kom til at præge hans liv og virke i Danmark.

Vi møder, foruden Johan Knudsen selv, kendte kunstnere som L.A. Ring og Thorvald Bindesbøll, men også nogle af de meningsdannere, der satte de skarpeste aftryk i hans samtid. En imponerende samling af smågeniale originaler, men måske med Johan Knudsen som den mest forunderlige af dem alle.

Udstillingen Verdens Mest Forunderlige Mand - Johan Knudsen og Bangsbo åbner i Bangsbosalen fredag 27. marts 2026

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...