Gå til hoved-indhold
11. november 2026 - kl. 23.11

Der er liv i Elling og det summer af jul, når Flora Flora inviterer til juleinspiration

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Der bliver skruet op for julestemningen i Elling, når Flora Flora torsdag 12. november inviterer til sit traditionsrige aftenåbent fra kl. 16.00-20.00 med masser af juleinspiration, hygge og gode tilbud.

Butikken bugner allerede af julestemning og lækre sager, og denne aften bliver der endnu mere at opleve. Pigerne fra Flora Flora har nemlig taget Gildesalen Pusterummet ved siden af butikken i brug, hvor gæsterne kan gå på opdagelse i smukt dækkede juleborde og hente inspiration til årets julepyntning.

Der bliver også kræset lidt ekstra for gæsterne med sprøde vafler og et glas alkoholfri hvid gløgg, mens indehaver Anne Keller står klar til at dele ud af sine fif og idéer til julens binderier.

Aftenen byder naturligvis også på gode tilbud, Flora Flora giver 20 procent rabat på næsten alt i butikken. Tilbuddet gælder kun i tidsrummet kl. 16.00-20.00.

Også Elling Sko holder åbent denne aften med masser af gode tilbud.

- Så der er ekstra god grund til at lægge vejen forbi Elling og nyde en hyggelig aften med julen i centrum. Find veninderne, familien eller naboen frem og kig forbi til en aften fyldt med inspiration, forkælelse og masser af julestemning, lyder opfordringen fra Anne Keller. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...