Gå til hoved-indhold
10. november 2026 - kl. 11.11

Lørdag: Frederikshavn hædrer Erik Mortensen med plads og mindesten

  • 1 af 1
    Programmet begynder kl. 13.30 med velkomst og taler, hvorefter pladsen officielt indvies, og en mindesten for Erik Mortensen afsløres.
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 14. november kl. 13.30 indvies Erik Mortensens Plads foran Frederikshavn Kunstmuseum. Erik Mortensen en af Danmarks internationalt mest anerkendte modeskabere og designede blandt andet kjoler til kongelige og internationale prominente kunder.

Indvielsen finder sted i anledning af 100-året for den verdenskendte modedesigner Erik Mortensens fødsel i Frederikshavn og bliver en markering af hans enestående livsværk.

Programmet begynder kl. 13.30 med velkomst og taler, hvorefter pladsen officielt indvies, og en mindesten for Erik Mortensen afsløres.

Kl. 14.00 fortsætter markeringen med reception på Frederikshavn Kunstmuseum. Her vil skrædder Henrik Koch fortælle om Erik Mortensen og hans livsværk.

Indvielsen er et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Kunstmuseum.

Erik Mortensen blev født i Frederikshavn 26. april 1926. Som 16-årig flyttede han til København, hvor han kom i lære hos modeskaberen Holger Blom. I 1948 rejste han til Paris og blev ansat ved det berømte modehus Pierre Balmain. Her blev han Balmains førsteassistent i 1951 og overtog efter Pierre Balmains død i 1982 rollen som chefdesigner.

Frederikshavneren satte han sit præg på international haute couture og modtog tre gange den prestigefyldte franske modepris Le Dé d’Or – Det Gyldne Fingerbøl.

Han arbejdede senere for modehuset Jean-Louis Scherrer.

Erik Mortensen døde 23. juni 1998 i Paris. Han blev 72 år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...