Gå til hoved-indhold
09. november 2026 - kl. 20.11

Henning Kjeldsen åbner stort og magisk juleland foran Maskinrummet

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 28. november åbner Henning Kjeldsen et stort Juleland ved Maskinrummet, og i en video på Facebook løfter den tidligere fiskeskipper sløret for mange af sine planer. Især børnene kan godt begynde at glæde sig.

- Vinteren nærmer sig, men det betyder ikke, at sæsonen er slut hos os. Anita og Henning Kjeldsen er sammen med resten af holdet i fuld gang med at skabe et magisk juleland udenfor ved det smukke motormuseum, hvor børn og voksne sammen kan få en helt særlig juleoplevelse i historiske rammer, skriver Maskinrummet på Facebook.

Her afslører Henning Kjeldsen også, at 90.000 gæster har besøgt Maskinrummet siden åbningen i juni. Det er lige så mange, som han håbede, dukkede op på et helt år.

- Der er ikke noget at sige til, at man er godt humør, siger Henning Kjeldsen i en video, hvor seerne også kommer med på Henning Kjeldsens indkøbstur til Maskinhallens Juleland.

Hos Jada Group i Sønderjylland viser CEO Jesper Clausen rundt. Der er 11.500 kvadratmeter under tag og 40.000 kvadratmeter udenfor. 

- Stort set alt, hvad I ser på gulvet her, kommer med til Skagen. Der kommer fem af dem her, så vi kan skabe en hel skov. Alle de store kegle- og kronetræer kommer med. Det samme gør vores "lille" 5,5 meters hjort. Der står Minnie - fuldstændig nyrenoveret. Tanken er, at Minnie og Mickey skal stå sammen med det her farvestrålende træ, og så kommer der en stjernebænk foran, forklarer Jesper Clausen.

Og han fortsætter med at vise rundt - se videoen her.

For Henning Kjeldsen har julen altid haft en særlig betydning, da han var fisker, og nu glæder han sig til åbne Maskinrummets Juleland.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det her vil give området foran Maskinrummet et kæmpe kick. Hele bygningen bliver pakket ind som ét stor julegave. Jeg tror, det bliver virkelig godt, lyder det fra Henning Kjeldsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...