Gå til hoved-indhold
12. november 2026 - kl. 00.11

Julebyen Frederikshavn lyser op fredag kl. 16.30

  • 1 af 2
    Christmas Sax spreder stemning i gågaden, hvor man kan forvente en sprød blanding af helt nye julehits og de klassikere, du kan fløjte i søvne.
  • 2 af 2
    Byens juleudsmykning tændes kl. 16.30, hvor man tæller ned sammen med Santa Julle ved "Danmarks måske største adventskrans" foran Empire. Foto: Michael Madsen
Af: Peter Marquard

Fredag 13. november tændes Frederikshavns unikke juleudsmykning. Kl. 16.30 tælles der ned ved Empire sammen med selveste julemanden – Santa Julle.

- Fra kl. 14.00-17.00 spreder Christmas Sax stemning i gågaden, hvor man kan forvente en sprød blanding af helt nye julehits og de klassikere, du kan fløjte i søvne. Det hele serveres i swingende, lækre arrangementer, der får fødderne til at vippe og skuldrene til at sænke sig. Er du på juleshopping, bliver poserne tungere - men skridtene lettere. Hvis du bare er ude for at nyde vinterlyset, er der lune toner i ørerne og lidt ekstra glimmer på humøret, lover handelschef Dan Kobberup.

Byens juleudsmykning tændes kl. 16.30, hvor man tæller ned sammen med Santa Julle ved "Danmarks måske største adventskrans" foran Empire. Derefter er der 400 gratis æbleskiver til byens børn serveret af julemor Ruth og nissebørnene. Æbleskiverne er doneret af Empire og FREDERIK og gælder så længe lager haves.

Der kan købes gløgg, varm kakao og kaffe i hyggelige omgivelser på Café Empire.

- Og husk, at den populære "handl lokalt"-stempelkampagne med den store præmiesum er i gang. Så det er bare med at komme ud i butikkerne for at handle, smiler Dan Kobberup.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...