Vi er på vej til at gøre boligejere til økonomiske fanger - stavnsbundne i egne hjem

For mange husejere i vores område er et nyt tag ikke bare en forbedring. Det er en økonomisk belastning, der langt overstiger den værdi, det tilfører boligen. Hvor et nyt tag i de større byer kan løfte husets pris tilsvarende, ser virkeligheden anderledes ud her hos os. I mange tilfælde bliver investeringen aldrig tjent hjem.

Det betyder, at boligejere tvinges til at træffe et valg, de reelt ikke har: Enten skal de finde flere hundrede tusinde kroner til en udskiftning – eller også risikerer de at stå med en bolig, der bliver stadig sværere at sælge.

Problemet bliver endnu større, når vi ser på finansieringen. Mange vil ikke have friværdi nok til at løfte opgaven. Andre vil ikke kunne låne pengene uden at blive teknisk insolvente. Resultatet er, at helt almindelige familier bliver stavnsbundne. Ikke fordi de vil blive – men fordi de ikke kan komme videre.

Det er en problemstilling, vi ikke kan overlade til den enkelte boligejer.

Frederikshavn kommune kan ikke ændre lovgivningen om asbest. Men man kan vælge, hvordan man vil håndtere konsekvenserne lokalt.

Hvis vi ikke handler, risikerer vi at forstærke en skæv udvikling, hvor det bliver sværere at være boligejer i yderområderne. Det er ikke bare et boligproblem. Det er et spørgsmål om mobilitet, bosætning og sammenhængskraft i hele kommunen.

Det er ikke holdbart i længden.

Derfor er det heller ikke nok, at vi i byrådet diskuterer prioriteringer inden for de eksisterende rammer. Vi er nødt til at løfte blikket og tage ansvar for at påvirke de rammer, vi arbejder under.

Min opfordring er klar:

Byrådet i Frederikshavn bør tage initiativ til en fælles nordjysk indsats. Sammen med de øvrige kommuner i regionen formulerer en samlet henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL), hvor vi tydeligt beskriver de udfordringer, vi står med.

Ikke som en klage – men som et konstruktivt og veldokumenteret oplæg.

Formålet skal være at få vores virkelighed ind i de kommende drøftelser om udligning og finansiering. For hvis ikke kommuner som vores sætter en tydelig retning og taler med samlet stemme, bliver vi ganske enkelt ikke hørt med tilstrækkelig vægt.

Nordjylland har fælles interesser. Vi står med mange af de samme udfordringer: demografi, afstande og et arbejdsmarked, der kræver fleksible løsninger. Derfor giver det mening at stå sammen – ikke kun i ord, men i konkret handling.

En fælles nordjysk henvendelse vil sende et klart signal om, at vi tager ansvar – ikke bare for vores egen kommune, men for en bæredygtig udvikling i hele landsdelen.

Vi kan ikke vente på, at andre løser det for os.

Hvis vi vil sikre en værdig ældrepleje, en folkeskole med kvalitet og et lokalsamfund i balance, kræver det, at vi også tør gå ind i de store strukturelle diskussioner.

Vi skal tage sundhed og miljø alvorligt. Men vi skal også tage mennesker alvorligt.

Ellers risikerer vi at efterlade regningen hos dem, der har mindst mulighed for at betale den.

Det ansvar bør vi tage nu.