Gå til hoved-indhold
20. april 2026 - kl. 14.04

føtex styrker fiskesortimentet med nye Skagenfood-varer

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

føtex udvider fra i dag sortimentet af fisk med en ny serie af varer fra Skagenfood i Strandby, der fremover giver kunderne endnu flere muligheder, når der skal vælges fisk til de danske hjemmekøkkener. 

Skagenfood, der er ejet af Salling Group, er for mange et velkendt navn; fra fiskekasser, måltidskasser og nu også bl.a. kuller-loins, jomfruhummer og laksesalat på køl i føtex. De nye Skagenfood-varer tikker alle bokse i forhold til føtex store fokus på måltidet og sundhed.

- Vi udvikler hele tiden vores sortiment, så det repræsenterer den efterspørgsel, vi møder hos vores kunder. Med et bredt udvalg af Skagenfood-varer kan vi fremover forhåbentlig både inspirere og giver kunderne appetit på endnu mere fisk, siger Morten Møberg, direktør i føtex.

Trods en tid med inflation, skiftende præferencer og efterspørgsel blandt kunderne, har fisk og skaldyr fastholdt sin status i de danske hjem.

De seneste fem år har Salling Group oplevet en tocifret vækst på salget af fersk fisk, og interessen for fisk gør er stigende for hele fiskekategorien som helhed.

Skagenfood, hjemmehørende i Strandby, indledte sin rejse med at tilbyde frisk fisk direkte fra nordjyske kuttere i 2001, til senere at opnå stor succes på markedet for måltidskasser, og nu også tilbyde 23 varer i føtex-butikker i hele Danmark.

Hos Skagenfood glæder de sig over, at de nu kommer i kontakt med endnu flere danskere og bliver endnu mere tilgængelige.

- Det er et stort og vigtigt skridt for os. Med Skagenfood-varer på hylderne i føtex bliver det endnu lettere for kunderne at få adgang til velsmagende fisk, og det er vi glade for at bidrage til, siger direktør i Skagenfood, Betina Kühn.

Også i Bilka og Netto kan kunderne fremover finde udvalgte varer fra Skagenfood.

Sortimentet tæller blandt andet laksesalat, gourmetrejer, jomfruhummer, kryddersild, kuller-loins og koldrøget laks.

FAKTA:
•    føtex får fem ferske varer og 18 kølevarer fra Skagenfood
•    Bilka får 18 kølevarer fra Skagenfood
•    Netto får fire kølevarer fra Skagenfood

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...