Gå til hoved-indhold
04. november 2026 - kl. 00.11

Rødt mindretal imod prisstigninger i dagpleje, vuggestue og børnehave

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det bliver dyrere i 2027 at have børn i dagpleje, vuggestue og børnehave med mere i Frederikshavn Kommune. Et rødt mindretal i Udvalget for Børn, Unge og Familier forsøgte at sætte en stopper for prisstigningerne.

Liv Lundholm Pedersen (A), Anders Brandt Sørensen (A) og Søren Frederiksen (SF) mener ikke, at en politisk prioritering af flere midler til dagtilbudsområdet skal medføre en højere regning til børnefamilierne. Derudover ønsker de tre en beregning af en fastholdelse af nuværende niveau, før en beslutning kan tages.

Et flertal bestående af Jan Bjeldbak (V), Jill Byrdal (V), Helle Gaardboe Jeppesen (V) og Susanne Marianne Møller (DD) anbefalede dog administrationens indstilling om takststigninger.

Byrådet godkendte 7. oktober 2026 budgettet for 2027-2030, herunder takstoversigten for 2027. Med budgetaftalen for 2027-2030 er der tilført i alt 73,2 mio. kr. til Udvalget for Børn, Unge og Familier i budgetperioden.

Den øgede budgettildeling på dagtilbuds-og fritidsområdet påvirker grundlaget for beregning af forældrebetaling, hvilket medfører justeringer af taksterne.

Administrationen har på den baggrund beregnet nye takster for 2027, og de blev altså vedtaget.

Det betyder blandt andet, at en heldagsplads i dagpleje stiger fra 3.228 til 3.445 kroner. En heldagsplads i vuggestue koster 4.117 kroner i 2027 mod 4.006 kroner i år. Prisen for en børnehaveplads stiger fra 2.178 til 2.300 kroner.

Der også priser, som falder. Det gælder blandt andet klubber efter skoletid fra 4. klasse. Her er prisen i dag 660 kroner. I 2027 lyder prisen på 485 kroner.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...