Vores politikere er ligeglade med de ældre borgeres ønsker og behov
"Var der nogen, der sagde politikerlede?", skriver Marianne Bille Jensen, Frederikshavn, i dette indlæg. Hun ser mange politikere sole sig i nyheden om, at der skal bygges flådefartøjer i Frederikshavn, men hun angriber de samme politikere for at være ligeglade med de ældre borgere i kommunen.
Hvor er det dejligt, at de nye flådefartøjer skal samle og bygges i Frederikshavn Stort tillykke til os alle. Og dejligt med nye arbejdspladser.
Når det så er sagt, og vi har klappet færdig, så må jeg konstatere, at de valgte byrødder står i kø for at sole sig i de gode historier.
Men når det kommer til den manglende hjemmepleje, og den måde de behandler Nii’s Hjemmepleje på, med skræmmekampagne hos borgere og gøre alt for at gøre det besværligt at blive privat udbyder i Frederikshavn.
Nicolai fra Nii's Hjemmepleje har inviteret en byrådspolitiker med ud på en tur og se til borgerne.
Og hvad sker der. INTET - på trods af, at flere politikere er tagget i opslaget af deres egne vælgere.
Tavsheden siger bare så meget. Det er et tegn på magtarrogance af værste skuffe og et vink til de ældre borgere om, at vores politikere er fuldstændig ligeglade med dem, deres ønsker og behov.
Jeg er rystet over at se, hvordan det foregår. Man roser hinanden til skyerne omkring den nyhed med flådefartøjer.
Jeg havde noget mere respekt for jer, hvis I sagde, nu tager jeg med ud og ser til de ældre. Og til vores svageste borgere og ser, hvordan de har det, og om der er noget, vi kan gøre bedre.
Husk, politik er et hverv og ikke et arbejde, og når man går ind i det, skal man efter min mening gøre det for at tjene borgerne og kommunen, det bedste man kan.
Var der nogen, der sagde politikerlede?