Willas Mogensbæk forsøger at kvalificere sig til EM i Italien og NM i Norge
Sæby Atletik ser frem til en travl weekend, hvor nogle af Danmarks bedste kastere mødes på Sæby Atletikstadion. Samtidig forsøger Willas Mogensbæk at kvalificere sig til NM og EM.
Lørdag kl. 12.00 gælder det Sæby Wind Challenge. Flere af Danmarks bedste kastere dyster i diskoskast og hammerkast, og landstræner Carsten Bomme kommer til Sæby og kigger nærmere på deltagerne.
Samtidig forsøger Willas Mogensbæk (U17) fra SIK 80 at kvalificere sig til både de nordiske mesterskaber og europamesterskaberne i mangekamp.
Det foregår på Greve Atletikstadion, hvor Willas Mogensbæk skal lave en 10-kamp.
Det kræver 6.700 point at komme til EM i Italien og 6.100 point at komme til NM i Norge.
- Hvis det skal lykkes forWillas at komme til Rieti i Italien, kræver det flere personlige rekorder. Så det bliver spændende. For nylig satte han PR med fire meter 59 meter i spydkast, så formen er der, siger træner Gunnar Møller Nielsen.
Han flyver straks efter Sæby Wind Challenge til Greve for at støtte Willas Mogensbæk i de sidste fem øvelser søndag.
Tilskuerne i Sæby kan glæde sig til en konkurrence med høj kvalitet. Her er enkelte kasteres personlige rekorder.
Diskoskast
Lisa Brix Pedersen, senior, 62 meter
Vanessa Peters, U17, 57,18 meter
Hammerkast
Emil Mikkelsen, senior, 59.99 meter
Næste weekend går det løs ved landsmesterskaberne i Odense.







































