Aflysning af Dildo-party - trampolin landede på bil
I dag præsenterer vi artiklerne fra nr. 11-20 på Top 60 over årets mest læste artikler på Kanal Frederikshavn.
Når Jacobs Fiskerestaurant fredag 11. februar slår dørene op til en ny sæson i Sæby, bliver det med Per Rasmussen ved roret som ny restaurantchef.
11. Jacobs Fiskerestaurant med ny restaurantchef
Frederikshavn Kommune har i sidste øjeblik aflyst et Dildo-party, som skulle havde fundet sted i aften i Støttecenter Frederikshavns lokaler på Kalkværksvej i Frederikshavn. Det skrev vi 11. januar.
12. Dildo-party i støttecenter aflyst i sidste øjeblik
Lasse Burholt fra Frederikshavn blev 14. januar ved Retten i Hjørring idømt to fartbøder på i alt 3.500 kroner, en ubetinget frakendelse af sit kørekort i seks måneder og en bøde på 16.500 for overtrædelse af datalovgivningen. Fartkendelser er nærmest hverdagskost i Danmark, men når Lasse Burholt rammer overskrifterne i flere af landets medier, skyldes det, at han i 2013 blev dømt for uagtsomt manddrab efter en venstresvingsulykke ved Lendum, hvor tre børn blev dræbt.
13. Lasse Burholt mister sit kørekort i et halvt år
Stormen Malik kostede i januar i værste fald Jan Langthjem fra Frederikshavn en bil på grund af en vildfaren trampolin, hvis ejer indtil videre er ukendt.
- Der er desværre ret stor chance for, at bilen er totalskadet, og så kommer vi måske til at stå med et minus på kontoen. Det er en situation, som vi ikke mener, er fair, sagde Jan Langthjem til Kanal Frederikshavn.
10 dage senere var humøret dot noget bedre.
- JABU Ejendomme har taget ansvar for, hvad der er sket, og det er vi taknemmelige for. De har dækket langt størstedelen af vores udgifter. Vi er meget glade for løsningen. De har handlet pænt og anstændigt, udtalte Jan Langthjem.
14. Trampolin landede på taget af bil på Vibevej
Burger King i Frederikshavn er lukket, skrev vi 30. september. Franchisetager Morten P. Madsen bekræfter over for Kanal Frederikshavn, at han i dag har drejet nøglen til burgerrestauranten i den nordlige ende af Danmarksgade.
15. Efter fire år: Burger King i Frederikshavn er lukket
Den 36-årige mand fra Østervrå, som er sigtet for drabet på Mia Skadhauge Stevn, blev i 2016 dømt for syv tilfælde af blufærdighedskrænkelser, og hans yngste offer var 14 år. Det skrev vi 15. februar.
16. Dømt for syv tilfælde af blufærdighedskrænkelser
Frederikshavn Kommune skal næste år spare 8,2 millioner kroner på den kollektive trafik. Administrationen indstiller, at bybusserne afskaffes. Det giver en besparelse på 5,4 millioner kroner, skrev vi 30. september.
17. Bybusserne er snart fortid i Frederikshavn og omegn
En ambulance med udrykning, politieskorte og lægehelikopter ved miljøskibet Gunnar Thorson 26. oktober. Sagen drejede sig dog om et knivstikkeri i Søndergade.
18. Ambulance med eskorte forlod Flådestationen
Fredag 1. april åbnede Salling Outlet i gågaden i Frederikshavn. Butikken rykker ind på adressen Danmarksgade 56, hvor FONA i mange år havde sin butik i Frederikshavn. Salling Outlet lukkede dog allerede igen i september.
19. Salling Outlet åbner i gågaden i Frederikshavn
Det var en 64-årig mand fra Frederikshavn, som mandag 29. august blev dræbt i en trafikulykke på Brønderslevvej mellem Frederikshavn og Gærum.
20. Trafikulykke: 64-årig mand fra Frederikshavn dræbt





































