Gå til hoved-indhold
10. september 2025 - kl. 00.09

Café Vert slår dørene op til 500 kvadratmeter i Havnegade

  • 1 af 5
    Christina Frederiksen og Henriette Bjerregaard står bag Café Vert.
  • 2 af 5
    Café Vert har bygget et cirkus til børnene og et legerum med spil, legetøj en masse, tuscher, bøger og udklædningstøj.
  • 3 af 5
    Morgen- og frokostretter bliver lavet i huset. Til de større arrangementer kommer maden fra Essens Gaarden. 
  • 4 af 5
    Café Vert har også selskabslokaler, som man kan leje til større arrangementer som fødselsdage, dåb, konfirmationer og julefrokoster.
  • 5 af 5
    Café Vert er rykket ind på 500 kvadratmeter, som senest husede Vinoble og tidligere Damsgaard Supermarked.
Af: Peter Marquard

Efter syv måneders hårdt arbejde er Christina Frederiksen og Henriette Bjerregaard fredag kl. 12.00 klar til at slå dørene op til Café Vert i Havnegade 16  i Frederikshavn.

- Vi har arbejdet benhårdt og renoveret over 500 kvadratmeter. Til daglig får vi en hyggelig café med morgenmad, frokost, kaffe og lækre kager. Vi har bygget et cirkus til børnene og et super lækkert legerum med spil, legetøj en masse, tuscher, bøger og udklædningstøj, fortæller Christina Frederiksen og Henriette Bjerregaard.

Café Vert har også selskabslokaler, som man kan leje til større arrangementer som fødselsdage, dåb, konfirmationer og julefrokoster. Kun fantasien sætter grænser.

- Morgen- og frokostretter bliver lavet her i huset. Til de større arrangementer får vi mad fra Essens Gaarden. Vi kan præsentere det lækreste brød og kager fra Skagen Bageri og Café, og vores kaffe er økologisk og Fairtrade og kommer fra Copenhagen Coffee Lab, siger parret bag Café Vert og tilføjer:

- Caféen emmer af hygge og familiært samvær. Vi har efter bedste evne prøvet at tilføje lidt storby-vibes til Frederikshavn. Vi kommer til og servere surdejs BMO’er (bolle med ost), og vi synes selv, at cafeen afspejler os og vores værdier. Vi vil samtidig tage alle årstidernes traditioner i brug. Vi skal for eksempel snart til og skære græskar med byens børn.

Der bliver også i den nærmeste fremtid afholdt et arrangement, som kaldes "Café Verts Vin-nørderi", hvor husets egen vin-nørd fra Vin Slottet kommer og fortæller om lækre vine.

- Vi glæder os helt vildt til åbningen og præsentere vores hårde arbejde for vores gæster. Det bliver en hyggelig oase for store og små. Ved køb i caféen får man tre timers gratis parkering på den store parkeringsplads ved vores bagindgang (bag det gamle Damsgaard). Man registrerer sin nummerplade i baren, fortæller Henriette Bjerregaard og Christina Frederiksen.

Åbningen af Café Vert fejres fredag 12. september fra kl. 12.00-16.30. Der bliver en masse sjove aktiviteter, lækkerier og en konkurrence for børn, hvor man kan farvelægge sin egen cirkustegning. Præmien er en gratis børnefødselsdag for op til 10 personer. Desuden er der gratis lækkerier til børnene - hjemmelavede vafler til børnene - sjov ansigtsmaling og gratis kagemand til alle efter først til mølle princippet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...