Gå til hoved-indhold
11. august 2023 - kl. 00.08

Danish Crown i dialog med flere mulige købere af slagteriet i Sæby

  • 1 af 1
    - Vi håber selvfølgelig, at det kan munde ud i et salg, udtaler Danish Crowns pressechef, Jens Hansen.
Af: Michael Frederiksen

Danish Crown har fået flere henvendelser fra interesserede købere af slagteri-bygningerne i Sæby, efter at det sidste svin blev slagtet i slutningen af juni.

- Der er flere mulige købere, der har kontaktet os med det, vi vurderer som værende reel interesse. Dem går vi i dialog med i de kommende uger efterhånden, som de kommer tilbage fra ferie, og vi håber selvfølgelig, at det kan munde ud i et salg, udtaler Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, til Kanal Frederikshavn.

Hvor langt er I med "oprydningen" i Sæby?

- Det kører stille og roligt med det lille hold, vi har i gang, og vi kommer hen i slutningen af året, før vi er færdige, vurderer pressechefen.

I går meddelte Danish Crown, at slagteriet bliver nødt til at udsætte slagtningen af cirka 45.000 grise til næste uge. Og igen i næste uge forventer Danish Crown af måtte rykke slagtningen af 45.000 grise til uge 34.

Det ser lidt mærkeligt ud, og det kunne se ud som om, at den store koncern mangler sin kapacitet i Sæby. Det afviser pressechefen dog.

- Vi har haft unormalt meget sygdom hen over sommeren, og med ferie i Sydeuropa er det ikke nu, vi skruer op. Vores kapacitet er altid lavere om sommeren, men stiger væsentligt fra uge 38 og udsættelser på denne årstid er helt normalt, pointerer Jens Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...