Fars Dag – en hyldest til hverdagens helt
Torsdag 5. juni er det Grundlovsdag og Fars Dag. Tiden op til Fars Dag er travl i den lokale XL-BYG i Elling, hvor man kan mærke at en gave til far betyder meget.
- Hos XL-BYG i Elling møder vi rigtigt mange hverdagshelte i form af fædre i alle afskygninger. Dem, der altid er klar med et godt råd, en hjælpende hånd, og dem, der har viljen, men er udstyret med 10 tommelfingre. Uanset hvordan han er, så fortjener han at blive fejret. Fars Dag er nemlig en kærkommen anledning til at sende dem alle en kærlig tanke og forkæle dem. Vi kan hvert år mærke, at gaven til far betyder meget, siger Toke Juhl Nissen, der er er salgschef i byggecenteret.
Og XL-BYG i Elling er helt sikker på, at de kan hjælpe med det sidste.
- Et byggecenter må nemlig siges at være et sandt mekka for fædre i alle aldre – uanset om han går mest op i skruetrækkere eller grilludstyr. Her finder du nemlig alt fra solidt værktøj og haveredskaber, der får hækken til at stå snorlige, til lækkert grilltilbehør og udstyr, der løfter enhver grillmiddag til gourmetniveau. Og ja – vi har også specialøl fra Skagen Bryghus i flotte indpakninger til dem, der mener, at det vigtigste redskab i weekenden er en velfortjent pause på terrassen. Hvert år er det forskellige produkter, der er i fokus. Alt efter tidens tendenser er det forskellige ting som hitter, fortæller Toke Juhl Nissen og opfordrer:
- Kig forbi butikken på Tuenvej i Elling og find den helt perfekte gave til far. Det er jo tanken - og eventuelt en ny boremaskine - der tæller.
Alle mænd og fædre holder fri på Fars Dag, så det er med at få købt gaven inden 5. juni, da XL-BYG Elling holder lukket denne dag.