Gå til hoved-indhold
04. februar 2026 - kl. 18.02

FfI Fodbold indgår sponsoraftale med OK

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte FfI Fodbold, hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra.

FfI Fodbold har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Støtten skal understøtte klubbens ungdomsafdeling og sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i de planlagte udflugter og sociale arrangementer - uanset familiens økonomiske råderum.

Samarbejdet glæder Camilla Bechfeldt, der er ansat som klubbens blæksprutte.

- Som klubmedlem bliver du en del af et fællesskab, der også prioriterer sociale arrangementer uden for banen. For eksempel holder de ældre veteranspillere "tredje halvleg" med frokost, livemusik og hyggeligt samvær. For de yngre medlemmer er turneringen Cup No. 1 et af årets højdepunkter. Sidste år afviklede vi også en stor kampdag, hvor klubhuset var fyldt med aktivitet for både børn og voksne, og så arrangerer klubben forskellige koncerter i Rådhuscentret i løbet af året, fortæller Camilla Bechfeldt.

FfI Fodbold tæller omkring 700 medlemmer, der fordeler sig på alle aldersgrupper - lige fra U3 mikrospillere til senior, veteraner og 60+ herrer. FfI tilbyder også "Special Olympics", som er et tilbud til personer med særlige behov. Som klubmedlem får du adgang til fodboldtræning, kampe, turneringer, klubmiljø, og så kan du træne gratis i det lokale træningscenter, Sportcenter Nord.

Har du lyst til at støtte FfI Fodbold, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.

Du støtter kvit og frit din lokale forening med fem øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med en øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...