Gå til hoved-indhold
24. oktober 2013 - kl. 13.10

FONA åbner til midnat for at sælge de nye iPhones

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    FONA åbner til midnat - natten til fredag.
Af: Kanal Frederikshavn

FONA i Frederikshavn åbner ekstraordinært sin butik til midnat i håbet om, at folk stiller sig i kø for at købe den nye iPhone 5s og iPhone 5c.

Der er release på de nye telefoner fra Apple fredag 25. oktober, men FONA i Frederikshavn vurderer, at interessen for telefonen er så stor, at op til fire medarbejdere møder ind til midnat.

- Jeg mærker en euforisk stemning blandt kollegerne, men så sandelig også blandt kunderne, som længe har spurgt til, hvornår den nye iPhone kom, og nu sker det altså, siger butikschef Mogens Vittrup, FONA i Frederikshavn.

Alle kunder, som stiller sig i kø foran FONA inden midnat, får udleveret et nummer og vil blive betjent i denne rækkefølge. Mogens Vittrup håber, at se rigtigt mange forventningsfulde Apple-fans i butikken.

Det er ikke muligt at ringe til FONA i aften. Man skal møde personligt op i den nye butik i Frederikshavn,, hvis man vil være én af de første, som får fingrene i enten det nye iPhone 5s eller en af de farvestrålende iPhone 5c.

De nye telefoner var endnu ikke ankommet til butikken i Danmarksgade torsdag kl. 13.00. 

- Men de kommer, lover Mogens Vittrup.


Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...