Gå til hoved-indhold
01. april 2026 - kl. 00.04

Rekorddeltagelse i Rødspætte Cup: 370 hold kommer til Frederikshavn

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

I morgen begynder FfI's internationale håndboldturnering, Rødspætte Cup, som i år har rekorddeltagelse.

370 hold deltager i Rødspætte Cup 2026. 

Der er flest hold med fra Tyskland. 138 hold tager turen fra vores naboland mod syd og kører hele vejen til Frederikshavn for at deltage i Rødspætte Cup.

Fra Sverige kommer der 90 hold, mens antallet af norske hold ligger på 73.

59 danske hold er med i dette års turnering, otte hold kommer fra Finland, og der er to tilmeldte hold fra Holland.

Rødspætte Cup begynder traditionen tro med indmarch og åbning skærtorsdag kl. 19.00, hvor borgmester Jon Andersen holder åbningstale.

Fredag morgen går de indledende kampe i gang. Der spilles i seks rækker: U19 Piger og Drenge, U16 Piger og Drenge samt U14 Piger og Drenge. Med 76 hold er U14 Piger den største række.

De spilles i følgende haller:
Arena Nord (fem baner)
Abildgårdhallen
Bangsbohallen
Bannerslundhallen
Dybvad Hallen
FFK Centret
Frederikshavn Friskole
Nordjyllandshallen
Ravnshøjhallen
Strandbyhallen
Syvstenhallen
Sæby Spektrum (to baner)
Østervrå Idræts- og Kulturcenter

Rekorddeltagelsen hænger sammen med, at det er lykkedes FfI Håndbold at øge overnatningskapaciteten.

FfI tilbyder overnatning følgende steder:
Bangsbostrand Sole
Frydenstrandskolen, Abildvej
Frydenstrandskolen, Buhlsvej
Gærum Skole
Ejendomscenteret, Fasanvej
Frederikshavn Friskole
Frederikshavn Gymnasium
Frederikshavn Handelsskole
Hånbækskolen
Jerup Landsby Center
MARTEC
NEOTES, Jerup
Nordstjerneskolen
Ravnshøj Skole
Strandby Skole
Sæbygaardskolen
Sæby Skole
Sæby Søbad
Thorshøj Gamle Skole
Torslev Skole
Ungdomsborgen
VUC, Kærvej

Ud over de 370 hold er der 70 hold i Mini Rødspætte Cup, som afvikles torsdag inden hovedturneringen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...