Gå til hoved-indhold
07. december 2024 - kl. 00.12

Glæde hos Uggerhøj: Historisk kåring af Kia EV3 som Årets Bil i Danmark

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

Hos Uggerhøj i Frederikshavn er der glæde over, at Kia EV3 netop er kåret som Årets Bil i Danmark 2025. I et felt på ni biler, der alle kører på el, trak Kia EV3 det længste strå.

Ni biler havde kæmpet sig i finalen til Årets Bil i Danmark 2025, og det blev en tæt kamp om den eftertragtede titel. Sejren gik til Kia EV3, der fik 134 point mod Skoda Elroqs 131.

- Kia EV3 er en kompakt SUV, som er bygget på en ny, ren elbil-platform og en fuldelektrisk efterfølger til Kia Niro. Det er første gang i kåringens 57-årige historie, at Kia vinder den danske titel, så vi er selvfølgelig glade og stolte over den flotte titel, siger Lars Østergaard, der er salgschef hos Kia Uggerhøj og fortsætter:

- Kia EV3 bygger videre på succesen fra tidligere modeller som Kia EV6 og EV9, der har imponeret med avanceret teknologi, lang rækkevidde og et attraktivt design.

Alle ni finalister i den danske kåring er rene elbiler. Der var 20 dommere i kåringen af Årets Bil i Danmark, som arrangeres af foreningen Danske Motorjournalister.

Bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen, mener, at Kia EV3 er en værdig vinder:

- Elbilerne har bevæget sig ned i pris, og med en startpris på 270.000 kroner er Kia EV3 i et prisleje, hvor en stor del af danskerne fremover ventes at købe ny elbil. Til den pris får man en meget veludstyret bil med en rækkevidde på 435 kilometer, og som kan lade fra 10 til 80 procent på 30 minutter. Samlet gør det den til en rigtig "danskerbil".

Han er både medlem af den danske dommerkomité og af den europæiske The Car of the Year.

Alle tre dommere fra Motor/FDM havde Kia EV3 på deres førsteplads.

Man kan se mere om Kia EV3 hos Uggerhøj her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...