Gå til hoved-indhold
24. maj 2024 - kl. 00.05

Gratis shuttlebus til og fra Rock i Frederikshavn

  • 1 af 2
    Shuttlebussen kører fra og til Frederikshavn Banegård til parkeringspladsen ved "det gamle" Jasopan tæt på Knivholt i tidsrummet kl. 11-13 og igen kl. 23-01. Foto: Peter Jørgensen
  • 2 af 2
    I samarbejde med Rock i Frederikshavn sørger Interfjord for en shuttlebus, som skal hjælpe koncertgæsterne sikkert på vej. Foto: Peter Jørgensen
Af: Michael Frederiksen

I år får gæster til Rock i Frederikshavn glæde af en ny, ekstra service. Gratis shuttlebus indsættes og kører mellem centrum af Frederikshavn og koncertpladsen. Servicen tilbydes i samarbejde med det lokale fragtfirma Interfjord.

Fragtfirmaet Interfjord - med base i Frederikshavn - tilbyder et omfattende udvalg af logistikløsninger over hele Europa. Med fokus på pålidelighed og kundeservice hjælper Interfjord dagligt både virksomheder og privatpersoner med at transportere deres varer effektivt.

Lørdag 8. juni tager de sig dog af en lidt anderledes "vare". I samarbejde med Rock i Frederikshavn sørger de for en shuttlebus, som skal hjælpe koncertgæsterne sikkert på vej.

- Vi ønsker at støtte lokalt og sikre, at alle kommer sikkert til og fra Rock i Frederikshavn. Det er vores måde at sige tak på til byen, siger Christoffer Nødgaard, Partner, Operational- and Sales Manager hos Interfjord.

Shuttlebussen kører fra og til Frederikshavn Banegård til parkeringspladsen ved "det gamle" Jasopan tæt på Knivholt i tidsrummet kl. 11-13 og igen kl. 23-01. Bussen er gratis og kræver ingen pladsreservation.

- Det er en fantastisk service, der helt sikkert vil blive værdsat af vores gæster. Stor tak til Interfjord for at de er med til at gøre det muligt, udtaler Casper Høgsted, talsperson for Rock i Frederikshavn.

For mere information om gratis shuttlebus og køb af billetter til Rock i Frederikshavn – klik ind på: www.rockifrederikshavn.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...