Grillbuffet, ny chefkok og bowling for en rund 10'er
Frederikshavn Bowlingcenter genstarter sin restaurant torsdag 10. oktober med en ny chef bag gryderne, kokken Mads Frimer.
- Vi begynder med tidens nok mest populære trend: Grill Buffet, oplyser Mads Frimer.
Det bliver en kæmpe buffet med mindst tre-fem retter med grillet kød, mindst to hjemmelavede supper og så en overvældende salatbuffet med ca. 30 varianter og selvfølgelig nogle gode dressinger samt friskbagt brød. Og så vil der være en lun buffet med mindst to hjemmelavede gryderetter, nuggets, pommes frites, krydrede bådkartofler samt flødegratinerede kartofler med mere.
- Meningen er så, at kokken skærer for efter gæsternes valg af kød, og så kan gæsterne frit forsyne sig fra vores supper, salater og den lune buffet, tilføjer Mads Frimer.
Der vil også være en gratis softice til alle børn under 10 år, og de lidt ældre gæster kan købe kaffe og is eller Irish Coffee til billige penge.
Dem, der har lyst til at bowle enten før eller efter maden, kan gøre det for bare 10 kroner pr. person.
Læs mere på www.frederikshavn-bowlingcenter.dk.





































