Gå til hoved-indhold
24. november 2025 - kl. 00.11

Guld, sølv og Hit Zero til Jam Frederikshavn Cheerleaders på hjemmebane

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Det var et brag af en fest, da Jam Frederikshavn Cheerleaders i samarbejde med det danske cheerleading-forbund DAFF lørdag var værtsklub for Julecup i cheerleading i Arena Nord med deltagelse af knap 1000 udøvere fra hele landet og en enkelt klub fra Sverige.

I konkurrencerækkerne vandt Jam Excellence - Senior advanced guld, Jam Extreme - Youth median vandt sølv og groupstuntet Jam Empeiria - Senior premier fik “Hit Zero”, som gives for en fejlfri rutine.

Arrangørklubbens tre yngre opvisningshold Jam Elephant - Tiny novice, Jam Elegant - Mini novice og Jam Electric - Mini intermediate, som ikke konkurrerer, leverede alle super flotte rutiner i deres helt nye glitrende uniformer.

Julemanden Santa Julle deltog hele dagen til stor glæde for både yngre og ældre.

- En kæmpe tak til alle deltagere, tilskuere, hjælpere, samarbejdspartnere og sponsorer, som har støttet op om Julecup. Bestyrelsen i Jam Frederikshavn Cheerleaders er super tilfredse med eventet og har allerede fået  positiv respons fra mange af de deltagende klubber, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...