Gå til hoved-indhold
13. juli 2025 - kl. 20.07

Helsekosten i Frederikshavn lukker efter 41 år

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Helsekosten i gågaden i Frederikshavn lukker. Det oplyser indehaver Brita Brogaard på Facebook.

- Det er med stor tristhed, jeg må meddele, at jeg senest 1. november 2025 lukker Helsekosten. Det er rigtig rigtig trist at lukke en butik, som har eksisteret i 41 år, skriver Brita Brogaard.

Ingrid Larsen åbnede og var indehaver af Helsekosten i Søndergade i perioden fra 1984-2002. 

Brita Brogaard blev ansat i Helsekosten i 1991 og overtog butikken i februar 2002. Hun har således været indehaver af Helsekosten i 23 år.

- Men jeg kan desværre ikke hamle op med køb over nettet, så økonomisk er det simpelthen ikke rentabelt længere. Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak til alle mine/vores trofaste og loyale kunder, som har gjort det muligt trods alt at eksistere i 41 år, og jeg vil komme til at savne jer alle sammen, fastslår Brita Brogaard.

Helsekosten holder nu ophørsudsalg. Der gives minimum 25 procent på vejledende udsalgspris, så længe lager haves.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...