Gå til hoved-indhold
18. november 2025 - kl. 14.11

Kanal Frederikshavn besøgte alle 15 valgsteder i formiddag - se videoerne

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Kanal Frederikshavn besøgte tirsdag formiddag alle 15 valgsteder i Frederikshavn Kommune. Vi har lavet 15 små indslag fra valgstederne, som du kan se i denne artikel.

I Sæby Kulturhus mødte vi en 8. klasse, som har arbejdet med valget. Vi talte med lærer Carsten Gade og valgsekretær Karina Thomsen - se indslag her.

Borgmester Karsten Thomsen var på besøg på Ravnshøj Skole. Han besøger alle valgsteder med kommunaldirektør Thomas Eriksen, inden kan kl. 18.00 skal hjem og spise valgflæsk - se indslag her.

I Bannerslundhallen i Elling var byrådskandidaterne Bjarne B. Madsen (C) og Nicolai Thomsen (DF) trukket i festtøjet i cafeteriet, hvor valget fandt sted. Inde i hallen havde en anden kandidat, Peter Wallenskog (DD), travlt med at træne et stort seniorhold - se indslag her.

I Østervrå holder valgstyrerformand Jørgen Lykke Aagreen styr på tropperne, og han er også selv på stemmesedlen for Venstre - se indslag her.

I Syvstenhallen (Volstrup) drømmer Moderaternes Nikolaj C. Andersen om tre mandater - se indslag her.

I Jerup Forsamlinghus er Axel Fiedler valgstyrerformand for første gang. Han har været en del af valgholdet i mange år i Jerup, men i år har han ansvaret - se indslag her.

Thorshøj er kommunens næstmindste valgsted med 572 stemmeberettigede. Vi talte med valgstyrerformand Kurt Egon Thomsen, der fortalte om arbejdet som valgtilforordnet - se indslag her.

18-årige Jens Jæger (A) er dette års yngste kandidat i Frederikshavn Kommune. Ham mødte vi ved Dybvadhallen - se indslag her.

Byrådsmedlem Peter E. Nielsen (A) har været valgstyrerformand i mindst 20 år i Ålbæk - måske endda hele dette årtusinde - se indslag her.

Gærum var for fire år siden sidste valgsted i Frederikshavn Kommune, som offentliggjorde valgresultatet. Det forklarer valgstyrerformand Jesper Nielsen med et smil - se indslag her.

I Voersåhallen mødte vi 20-årige Morten, som for første gang stemte til et kommunal- og regionsrådsvalg - se indslag her.

Freya og Theis fra Skagen går i 2.a på Frederikshavn Handelsskolen. Klassen laver en exitpoll fra Kanal Frederikshavn. Vi mødte dem i Skagen Kultur- og Fritidscenter - se indslag her.

Solen skinnede på vælgerne i dag. Det var også tilfældet i Hørby Sognehus, hvor vi mødte byrådskandidat Steffen Stenbak Christiansen (V) - se indslag her.

Poul Højbjerg flyttede i februar fra Helsinge på Sjælland til Strandby. I dag stemte han i Strandby Borger- og Kulturhus - se indslag her.

Vi var også med, da valgstyrerformand Danni Nikolajsen åbnede valghandlingen i Arena Nord, Frederikshavn Kommunes største valgsted med 19.097 stemmeberettigede - se indslag her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...