Gå til hoved-indhold
18. maj 2026 - kl. 00.05

Palmer, sommerstemning og sydlandske vibes i gågaden i Frederikshavn

  • 1 af 3
  • 2 af 3
    Afdelingsdirektør Klaus Bradsted Nielsen, Sparekassen Danmark, ses her sammen med handelschef Dan Kobberup, FREDERIK.
  • 3 af 3
Af: Peter Marquard

Denne sommer får Frederikshavn endnu mere ferieatmosfære, når eksotiske palmer flytter ind i gågaden og skaber sydlandsk stemning i midtbyen. Sparekassen Danmark og FREDERIK går igen i år sammen om at styrke bylivet og gøre midtbyen endnu mere indbydende for både borgere, lokale kunder og sommergæster.

Palmerne er gennem mere end 20 år blevet et ikonisk symbol på Frederikshavn og sommer ved vandet. Det hele begyndte med 20 hørpalmer, men har siden udviklet sig til et af byens stærkeste og mest genkendelige brands.

I dag rummer drivhuset på Brønderslevvej et imponerende udvalg af palmer i mange størrelser og arter, som hvert år er med til at forvandle byen til en sommerdestination med feriefølelse og tropiske vibes.

Cirka 100 af palmerne skaber den unikke stemning ved Palmestranden, mens yderligere 150 fordeles rundt i byen og udlejes til events, byrum og samarbejdspartnere.

Palmerne er i dag tæt forbundet med Frederikshavns identitet og markedsføres i samspil mellem blandt andre Stena Line, byens hoteller og FREDERIK.

- Palmerne og Palmestranden er noget helt særligt for Frederikshavn. De skaber feriestemning, genkendelighed og er med til at gøre byen attraktiv for både gæster og lokale hele sommeren, siger handelschef Dan Kobberup fra FREDERIK.

Et grønt byrum skaber liv og oplevelser
Nu udvides oplevelsen til gågaden, hvor mere end 20 små og store palmer i den kommende tid vil skabe grønne oaser og sommerstemning i byrummet. Samtidig med den store opgradering af Quality Hotel The Reef får midtbyen nu et ekstra løft med tropisk inspiration og hyggelige opholdsrum, der inviterer til shopping, cafébesøg og sommeroplevelser.

Sparekassen Danmark har valgt at støtte initiativet som en investering i byliv, handel og fællesskab.

- Vi støtter gerne projekter, der er med til at skabe liv, oplevelser og positiv udvikling i byen - især når lokale aktører selv går forrest og investerer i fællesskabet, fortæller afdelingsdirektør Klaus Bradsted Nielsen.

Open By Night: Palmeshopping
Næste store oplevelse i byen bliver Open By Night torsdag 4. juni, hvor Frederikshavn blomstrer med aktiviteter, shopping, musik og hyggelige sommeroplevelser for hele familien samt 12 timers palmeshopping.

Temaet er blomster og sommerliv i tæt samspil med weekendens blomsterfestival i Bangsbo, og butikker samt spisesteder holder åbent til en stemningsfuld aften i byen..

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...